Udflugt til Sofiero

Bustur til Sofiero

Sofiero Slot & Blomsterpark: Med sin fantastiske beliggenhed ved Øresund er Sofiero slot og slotspark et uovertruffet udflugtsmål. Her forenes den unikke kongelige havearv med nyskabende havedesign og spændende udstillinger i slottet og parken.

I 1864 starter byggeriet af Sophiero, som slottet hed dengang, på foranledning af Kronprins Oscar og hustruen Sophia af Nassau. Slottet havde kun én etage til at begynde med, men da Oscar blev udnævnt til konge (Oscar II) ti år senere, gennemgik slottet en omfattende renovering, og det fik her det udseende, som vi kender i dag.

I 1905 overtog Kronprinsparret Gustaf Adolf og Margaret det fine slot. De var begge meget interesserede i haver, og det varede ikke længe, før en ny have voksede frem på Sofiero. I 1950 blev Gustaf Adolf konge af Sverige (Gustaf VI Adolf), men haveinteressen var der altid plads til.

I 1973 testamenterede Gustaf VI Adolf Sofiero til Helsingborg. Takket være Margareta og Gustaf Adolfs brændende haveinteresse kan titusinder af besøgende hvert år nyde denne smukke slotspark, som er verdenskendt for sine rododendron, som står i flor fra midt maj til midt juni.

Vi sætter kursen direkte mod Helsingør, hvor vi skal sejle til Helsingborg på den anden side af Sundet. Herfra kører vi den forholdsvis korte tur op til det flotte Sofiero Slot med den uforglemmelige blomsterpark, der i årevis har behaget øjet, både på kongelige gæster og på nutidens mange besøgende. Vi bliver mødt af en dansktalende guide, der giver os praktisk information om vores guidede tur i parken, vores frokost og vores eftermiddagskaffe. Afhængig af dagen, vil vi enten starte med en rundtur i parken hvorefter frokosten er gjort klar til os.

Herefter er der tid til at gå endnu en tur i parken i eget tempo, så vi kan nærstudere vores yndlingsplanter. Alternativt starter vi med selv at gå rundt i parken og så få rundvisningen efter frokosten. Der er også mulighed for at besøge stedets lille butik, hvor der både kan købes planter, haveredskaber og andet til haven – men også ting til hjemmet.

Inden vi forlader Sofiero, skal vi nyde en kop eftermiddagskaffe med hjemmebag i Café Glasverandaen.

Vi kører igen hjem via Helsingborg-Helsingør efter en dag i smukke omgivelser og måske med lidt planter eller andet i bagagerummet!

Inkluderet i prisen:
• Bustransport
• Færge, Helsingborg-Helsingør t/r
• Kaffe undervejs i bussen
• Entré til Slotsparken
• Dagens frokost, Sofiero
• Isvand til middagen (andre drikkevarer er for egen regning)
• Rundvisning i Parken
• Kaffe og kage på Café Glasverandaen, Sofiero


Vigtigt: Ture med flere opsamlingssteder:
Angiv ønsket opsamlingssted ved tilmelding.

A = Parkeringspladsen i Rådmandshaven
B = Sct. Jørgen Park v/Tanken

Lørdag den 24. maj 2025 Vælg opsamlingssted:
A: Rådmandshaven p-plads       kl. 07.40-19.25
B: Sct. Jørgens Park v/Tanken  kl. 07.30-19.35

Hold nr. 25119992 Pris kr. 1085,-

OBS Tilmelding er bindende


Undervisningssted

Rådmandshaven
Parkeringspladsen
4700 Næstved
Parkeringsoladsen

Praktisk information

Hold nr:
25119992
Første møde:
24.05.25 kl. 07:40
Mødegange:
1
Lektioner:
12

Pris

Fuldt betalende
DKK 1085,00
  • Lørdag 24.05.25 kl. 07:40 - 19:25

    Sted: Rådmandshaven
    Parkeringspladsen

    Lokale: Parkeringsoladsen

AFO Næstved & Susålandet