Når kroppen siger stop - stressforløb
Tilmeld
Når kroppen siger stop - stressforløb
For dig med stress eller overbelastning – eller for dig, der mærker, at du er på vej derhen.
Der kommer et tidspunkt, hvor det ikke længere hjælper at tage sig sammen.
Når kroppen siger fra – eller ligefrem råber.
Måske sover du dårligt. Måske kører hovedet konstant. En uro, en træthed, en overvældelse der ikke slipper – og en fornemmelse af at være gledet væk fra dig selv.
Nogle gange er svaret ikke at blive stærkere, hurtigere eller bide tænderne sammen.
Dette forløb er et sted at stoppe op.
Et sted at trække vejret. Et sted at blive set. Et sted hvor der er plads til det menneske, du er.
Gennem blid bevægelse, åndedrætspraksis, somatiske øvelser, restorativ yoga, dybdeafspænding og vagustræning arbejder vi med at skabe mere ro i nervesystemet og en dybere kontakt til kroppen. Undervejs får du også viden om stress og nervesystemets reaktioner, så du bedre kan forstå det, der sker i dig. Vi inddrager desuden guidet refleksionsskrivning og sanselig fordybelse i naturens ro.
For roligt og nænsomt at genfinde forbindelsen til dig selv.
Forløbet henvender sig til både sygemeldte og ikke-sygemeldte med stress eller belastningsreaktion, angst eller let depression.
Forløbet er ikke for personer, der er tilknyttet psykiatrien med øvrige aktive og behandlingskrævende psykiatriske diagnoser. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte Nella.
Et professionelt forløb ledet af Nella Berg, som er psykoterapeut, krops- og traumeterapeut..
Hun har gennem mange år arbejdet med mennesker, der oplever stress, overbelastning og tab af fodfæste i livet. Forløbet bygger på hendes brede faglige erfaring og en helhedsorienteret forståelse af, hvordan krop, nervesystem og sind gensidigt påvirker hinanden
Har du spørgsmål til forløbet, så ring til Nella på 6090 9624.
Se Nellas hjemmeside: www.nellaberg.dk
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26204049
- Første møde:
- 26.11.26 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 28.01.27 kl. 10:00
- Mødegange:
- 8
- Lektioner:
- 20
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 1080,00
- Nedsat betaling
- DKK 945,00