1943: Folketingsvalg, August-oprør og voldsom Øresundstrafik. Frihedsrådet og bombeterror på café Mokka d. 27/10

1943: Folketingsvalg, August-oprør og voldsom Øresundstrafik. Frihedsrådet og bombeterror på café Mokka d. 27/10

Flødeskumsfonten, Hitlers Kanariefugl eller Hitlers spisekammer var nogle af de mange etiketter, der er blevet klistret på det land i Europa, der fik den lempeligste behandling som et arisk land der kunne fremvises som et mønsterprotektorat i det fremtidige tusindårsrige efter Europas nyordning. Som noget ganske uhørt i et tysk-besat land afholdes der d. 23. marts 1943 folketingsvalg, og der registreres en rekordhøj valgdeltagelse (89,5 %) og de samarbejdende politiske partier får 94 % af de afgivne stemmer.
Men få måneder senere er holdningen tilsyneladende vendt i de større byers befolkning. Tyske udgangsforbud i sommervarmen og krav om danske sabotører skal dømmes efter tysk lov giver strejker og uro i flere større, danske byer (Esbjerg, Odense, Århus, Aalborg, Frederikshavn og København). Dels var kommunistiske aktivister blevet udsendt til flere byer, men det skal ikke undervurderes, at i juli indledes invasionen på Sicilien under general Eisenhower (10/7), og rygter samt meldinger om de Allieredes fremgang: Mussolini meldes arresteret, d. 25/7 og Rom erklæres for Åben By (14/8),  hvilket giver blod på tanden. Vi ser nærmere på kulminationen 29/8, trafikken over Øresund, Frihedsrådets rolle i begivenhederne og terror-angrebet på Café Mokka d. 27. oktober, der dræber fire, og lemlæster op mod 40, hovedsagligt danskere. 

I 2025 er det 85 år siden, at Danmark oplevede begyndelsen på fem års tysk besættelse. Den historiske forskning lå længe under for frihedskæmpernes kamp mod de unge historikere, der blev anset for uvidende/uforstående i og med, at de jo ikke havde oplevet modstandskampen på deres egen krop!
Der udviklede sig da en konsensus, at modsætningen dansk-tysk måtte stå i fokus og danskheden betød, at størstedelen af det danske folk havde deltaget i frihedskampen – omend på forskellige måder og med forskellige opgaver, såsom at læse og videregive illegale blade – eller give tyskerne den kolde skulder.
Senere fokuserede historieskrivningen mere på de indre, danske konflikter i forholdet til besættelsesmagten og de der berigede sig på samarbejds-politikken. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Men samarbejdet med den tyske besættelsesmagt gav det lille kongerige nogle slemme ridser i den nationale selvfølelse – og det mærkes fortsat i debatten om de 5 onde år. I denne foredragsrække søger vi at kaste lys over noget af det der enten er overset, søgt fortiet eller måske bare gået i glemmebogen?