Skiftedag 1942: Stauning dør – Vilhelm Buhl kommer til. Kongen styrter med sin hest og Christmas Møller kan høres på BBC

Skiftedag 1942: Stauning dør – Vilhelm Buhl kommer til. Kongen styrter med sin hest og Christmas Møller kan høres på BBC

Den store landsfader Stauning (1873-1942), der havde stået fast ved roret og styret mod den samarbejdspolitik som han mente ville tjene det danske folk og Danmark bedst, døde d. 3. maj -42. Han blev fra Forum på Frederiksberg bisat i hvad Chr. X. betegnede som Statsminister Staunings Baalfærd en ikke-kirkelig ligbegængelse ledsaget af en vrimmel af røde faner. Yngre social-demokrater anede efterhånden, at det måtte være tid til at justere kursen under hensyn til krigens gang og den begyndende modstand.
Men arvefølgen lå fast, og Staunings selvskrevne arvtager var Wilhelm Buhl (1881-1954) og han valgte i de følgende måneder en mindre kursændring, der med hans egne ord blev karakteriseret som: Nok bøjelig, men ikke føjelig.
I oktober strammer besættelsesmagten kontrollen med en ny tysk øverst-kommanderende, general von Hanneken, der straks forlanger Jylland ryddet for danske tropper af hensyn til den jyske del af Atlanterhavsmuren. Mindre end en uge senere styrter rytterkongen på Esplanaden i København med sin hest, og regentskabet må overgå til kronprins Frederik. Chr. X. overlever, men hans morgenrideture må ophøre, og først d. 15. maj -43 kunne han med en anti-sabotagetale i radioen markere sin tilbagevenden til regeringsførelsen.
Det Konservative Folkepartis formand, 1932-39, J. Christmas Møller (1894-1948) var da blevet hjulpet til London, og d. 17. maj -43 hører man for første gang på BBC, at han taler til den danske befolkning. Samarbejdspolitikken er for alvor truet af modstandsbevægelsens fremgang, og i sommeren etableres Danmarks Frihedsråd.  Vi ser nærmere på dele af den danske modstands-bevægelses koryfæer, bevægelsens størrelse og sammensætning.

I 2025 er det 85 år siden, at Danmark oplevede begyndelsen på fem års tysk besættelse. Den historiske forskning lå længe under for frihedskæmpernes kamp mod de unge historikere, der blev anset for uvidende/uforstående i og med, at de jo ikke havde oplevet modstandskampen på deres egen krop!
Der udviklede sig da en konsensus, at modsætningen dansk-tysk måtte stå i fokus og danskheden betød, at størstedelen af det danske folk havde deltaget i frihedskampen – omend på forskellige måder og med forskellige opgaver, såsom at læse og videregive illegale blade – eller give tyskerne den kolde skulder.
Senere fokuserede historieskrivningen mere på de indre, danske konflikter i forholdet til besættelsesmagten og de der berigede sig på samarbejds-politikken. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Men samarbejdet med den tyske besættelsesmagt gav det lille kongerige nogle slemme ridser i den nationale selvfølelse – og det mærkes fortsat i debatten om de 5 onde år. I denne foredragsrække søger vi at kaste lys over noget af det der enten er overset, søgt fortiet eller måske bare gået i glemmebogen?