Foredragsrække: Gobeliner – Vævede fortællinger gennem tid og kunst - 3 foredrag

Foredragsrække: Gobeliner – Vævede fortællinger gennem tid og kunst

Foredragsrække: Gobeliner – Vævede fortællinger gennem tid og kunst

ET BLIK IND I GOBELINERNES VERDEN
På dette korte kursusforløb vil der især være fokus på Dronningens Gobeliner på Christiansborg Slot, tegnet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Du vil få et indblik i kunstnerens arbejdsproces og der vil blive ”nørdet” lidt omkring en del af de utallige finurlige detaljer, der kan ses på gobelinerne. Der vil også blive fortalt om traditionen for at have gobeliner – eller vægtæpper – og vi vil se lidt på om der er en fremtid for gobeliner.

Fredag d. 07-11-2025
1. Vægtæppets historie – Fra vægudsmykning til verdensarv
Vi begynder i oldtiden og følger vægtæppets udvikling gennem middelalderen og renæssancen, hvor det blev symbol på rigdom, magt og kulturel finesse.
Vi ser nærmere på berømte værksteder i Paris og Bruxelles, Bayeux-tapetet, og hvordan vægtæpper/gobeliner blev brugt som både kunst og isolering i kolde slotte.

Fredag d. 21-11-2025
2. Vævet magt – Gobelinen som fortælling og propaganda
Dette foredrag dykker ned i gobelinens motiver: konger, krige og myter.
Vi ser, hvordan gobeliner blev brugt som billedmedie før trykkekunsten, og hvordan de formidlede værdier, verdenssyn og magt. Vi ser også på, hvordan gobeliner skabes, især med blik på Bjørn Nørgårds ”Gobeliner til Dronningen” på Christiansborg.

Fredag d. 05-12-2025
3. Bjørn Nørgaard og Dronningens gobeliner – Danmarkshistorien vævet i tråde
Vi afslutter foredragsrækken med et dybdegående kig på et af de mest markante danske gobelinprojekter i nyere tid: De 17 gobeliner, som Bjørn Nørgaard skabte til Dronning Margrethes 50-års fødselsdag.
Disse gobeliner – vævet på det verdensberømte værksted i Paris – udgør et gigantisk billedværk, der fortæller 1100 års Danmarkshistorie fra vikingetiden til nutiden og hænger i Riddersalen på Christiansborg.
Vi går bag om det storslåede værk: idéen, arbejdet, symbolikken og de mange detaljer. Undervejs kigger vi også på, hvordan Nørgaard bygger videre på gobelinens tradition – men med et historisk OG kunstnerisk blik på de forskellige perioder som hver gobelin repræsenterer.


Undervisningssted

Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
Smedjen

Praktisk information

Hold nr:
25200960
Første møde:
7.11.25 kl. 13:00
Sidste møde:
5.12.25 kl. 13:00
Mødegange:
3
Lektioner:
9

Pris

Fuldt betalende
DKK 360,00
Nedsat betaling
DKK 315,00
  • Fredag 7.11.25 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Smedjen

  • Fredag 21.11.25 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Smedjen

  • Fredag 5.12.25 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Smedjen

Charlotte Albjerg