Kina – en stormagt vi må forstå

Kina – en stormagt vi må forstå
4 Foredrag v/Simon Rom Gjerø

I 2025 er Kina mere magtfuldt, mere synligt – og mere uforstået – end nogensinde før. Med 1,4 milliarder mennesker, global teknologisk indflydelse og voksende geopolitisk selvtillid, former Kina i stigende grad den verden, vi lever i.

Denne foredragsrække giver dig indblik i både det moderne og det historiske Kina: fra hverdagens kinesere til stormagtens strategiske spil, fra gamle kejsere og mægtige eunukker til piratdronninger og nutidens globale udfordringer.

Bliv klogere på landet bag muren – og hvorfor det i dag er vigtigere end nogensinde at forstå den kinesiske drage.

Mandag d. 1. december 2025
Du store kineser - Hvem er kineserne i 2025?

Hver femte person på jorden er kineser. Men hvem er disse mennesker, der udgør så stor en del af verdens befolkning? Og hvordan ser hverdagen egentlig ud for nogle af de 1,4 milliarder mennesker, der lever bag det, vi stadig kalder "den kinesiske mur" – reelt en kæmpestor firewall, der begrænser kinesernes adgang til informationer og nyheder fra udlandet?

I dette foredrag tager vi på en rejse gennem det moderne Kina – fra familien med ét barn i Beijing, til tech-milliardæren i Shenzhen, fra skoleeleven i Chengdu til taxachaufføren i Sichuan, fra buddhistmunken i Tibet, til hotelmanageren i det sidste matriarkalske samfund i verden.

I 2025 står Kina midt i en brydningstid. Landets økonomi, teknologi, grønne omstilling, politiske system og globale rolle er i hastig forandring, med store udfordringer for den kinesiske befolkning til følge. En vigtig del af denne transformation blev sat i gang allerede i 2015, da Kina lancerede den ambitiøse plan Made in China 2025 – et langsigtet projekt med målet om at gøre Kina førende inden for højteknologiske industrier som robotteknologi, grøn energi, bioteknologi og kunstig intelligens.

Vi dykker ned i, hvordan planerne er gået og hvordan kineserne selv opfatter deres plads i verden.  Vi undersøger også, hvem det er, der styrer verdens næstmest magtfulde land, og hvilken rolle Kommunistpartiet og præsident Xi Jinping spiller i dag, ikke mindst som drivkræfter bag landets teknologiske ambitioner og voksende globale selvtillid.

Gennem fortællinger, fakta og aktuelle perspektiver fra en rundrejse i sommeren 2025 stiller vi skarpt på "Riget i Midten" – og forsøger at komme tættere på det virkelige Kina bag overskrifterne og de strategiske masterplaner.

Mandag d. 15. december 2025
Den kinesiske drage og den europæiske tyr – Kina og Europa i en ny verdensorden

Forholdet mellem Kina og Europa rækker årtusinder tilbage. Allerede i antikken fandt silke, krydderier og senere porcelæn vej fra Kina til Europa via Silkevejen. Men i kolonitiden blev magtbalancen vendt. I 1800-tallet pressede europæiske stormagter Kina til at åbne sine havne – gennem opiumskrige og ulige traktater – og landet blev ydmyget og fragmenteret. Også Danmark deltog i den tidlige handel og diplomatiske udveksling.

I det 20. århundrede lukkede Kina sig om sig selv under kommunismens første årtier. Men fra 1980’erne åbnede landet sig gradvist mod verden – og i dag er Kina en økonomisk og geopolitisk stormagt med global rækkevidde.

I 2025 er forholdet mellem Kina og EU præget af både afhængighed og dyb gensidig mistillid. Kina er fortsat en central handelspartner for Europa, men samtidig en strategisk rival. Uenighederne vokser – om menneskerettigheder, teknologisk sikkerhed, værdier og indflydelse i det globale syd.

Krigen i Ukraine har forstærket spændingerne. I sommeren 2025 lød det fra Kinas øverste diplomat, Wang Yi, på et besøg EU Kommissionen: “Kina kan ikke acceptere, at Rusland taber krigen mod Ukraine.” En klar og kontant melding, der signalerer, at Kina ser Ruslands position – og Vestens svækkelse – som afgørende for sin egen strategiske fremtid.

EU’s officielle linje betegner Kina som en “partner, konkurrent og systemisk rival”. Det dækker over et forhold, hvor Europa konstant må navigere mellem samarbejde og uafhængighed, økonomisk nødvendighed og politiske grundprincipper.

Foredraget ser nærmere på, hvordan denne historisk formede relation udfolder sig i dag – hvor den kinesiske drage og den europæiske tyr danser en stadig mere anspændt vals i en verden præget af krig, stormagtsrivalisering og skiftende alliancer.

Mandag d. 5. januar 2026
Kinas to vildeste pirater - Historien om Koxinga og Cheng I Sao

Det Sydkinesiske Hav i storm og krudtrøg. To skikkelser står frem – med over hundrede års mellemrum – men med samme evne til at trodse magten fra dækket af et skib. Den ene er Koxinga, søn af en kinesisk købmand og admiral og en japansk mor. Den anden er Cheng I Sao, en kvinde fra et bordel, der blev verdens mest magtfulde piratleder.

Koxinga levede i 1600-tallet og nægtede at anerkende Qing-dynastiet, der havde overtaget Kina. Han samlede en privat hær og flåde og brugte pirater som soldater. I 1661 angreb han Taiwan og smed hollænderne ud – og oprettede sin egen stat. Han blev en helt for mange både dengang og i dag, hvor han hyldes og tilbedes både i Kina, Taiwan og Japan.

Cheng I Sao trådte ind i historien i begyndelsen af 1800-tallet, da hendes mand, en piratkaptajn, døde, overtog hun ledelsen – og samlede op mod 70 tusind pirater i en disciplineret flåde med op mod 600 skibe. Hendes regler var hårde: voldtægt og tyveri blev straffet med døden. Hun besejrede både kejserlige, britiske og portugisiske flåder og forhandlede til sidst en fred, der gav hende rigdom og frihed.

To meget forskellige skæbner – men begge brugte havet som kampplads. De kæmpede mod overmagten og skrev sig ind i historien. Koxinga blev symbol på patriotisme. Cheng I Sao blev noget næsten endnu mere sjældent: en kvinde, der rejste sig fra ingenting – og vandt.

Mandag d. 19. januar 2026
Kejseren og hans skygger: Eunukkernes magt i Kina

I mere end 2000 år var Kina styret af kejsere – ikke bare som politiske ledere, men som "Himlens Sønner", udvalgt til at holde balancen i verden. Men kejseren regerede ikke alene. Inde bag paladsets mure fandtes en gruppe, der i århundreder fik enorm indflydelse: eunukkerne.

Eunukker var kastrerede mænd, ofte fattige drenge, der blev oplært til at tjene ved hoffet. Fordi de ikke kunne få familier eller børn, blev de set som loyale – og derfor betroet adgang til kejserens private gemakker, konkubinerne og endda hemmelige statsanliggender.

Med tiden voksede deres magt. I særligt Ming- og Qing-dynastiet fik nogle eunukker kontrol over skatteopkrævning, efterretning og militær. Mest kendt er Zheng He, der i 1400-tallet ledede kæmpe flådeekspeditioner til Indien og Afrika. En muslimsk eunuk som kejserens repræsentant ude i verden!

Men deres magt skabte også had. De lærde embedsmænd – konfucianske akademikere – så ned på eunukkerne som uuddannede og korrupte. Der var gentagne opgør, udrensninger og forbud mod deres indflydelse. Alligevel vendte de altid tilbage. For kejseren stolede på dem – netop fordi de intet havde uden ham.

Først da kejserriget faldt i 1912, forsvandt eunukkerne fra magtens centrum. Men i århundreder var de en usynlig, men afgørende del af kejsermagten. De bevægede sig lydløst gennem korridorerne – men kunne trække i tråde, der rystede hele riget.

Simon Rom Gjerø er cand.mag i kinesisk, moderne Østasien- og udviklingsstudier og historie. Han har boet 12 år i Kina, hvor han bl.a. har arbejdet som rejseleder, journalist, forfatter og historiker. Han underviser i kinesisk og historie og er forfatter til flere bøger og artikler om Kina.