Den kinesiske drage og den europæiske tyr – Kina og Europa i en ny verdensorden

Den kinesiske drage og den europæiske tyr – Kina og Europa i en ny verdensorden

Den kinesiske drage og den europæiske tyr – Kina og Europa i en ny verdensorden

Forholdet mellem Kina og Europa rækker årtusinder tilbage. Allerede i antikken fandt silke, krydderier og senere porcelæn vej fra Kina til Europa via Silkevejen. Men i kolonitiden blev magtbalancen vendt. I 1800-tallet pressede europæiske stormagter Kina til at åbne sine havne – gennem opiumskrige og ulige traktater – og landet blev ydmyget og fragmenteret. Også Danmark deltog i den tidlige handel og diplomatiske udveksling.

I det 20. århundrede lukkede Kina sig om sig selv under kommunismens første årtier. Men fra 1980’erne åbnede landet sig gradvist mod verden – og i dag er Kina en økonomisk og geopolitisk stormagt med global rækkevidde.

I 2025 er forholdet mellem Kina og EU præget af både afhængighed og dyb gensidig mistillid. Kina er fortsat en central handelspartner for Europa, men samtidig en strategisk rival. Uenighederne vokser – om menneskerettigheder, teknologisk sikkerhed, værdier og indflydelse i det globale syd.

Krigen i Ukraine har forstærket spændingerne. I sommeren 2025 lød det fra Kinas øverste diplomat, Wang Yi, på et besøg EU Kommissionen: “Kina kan ikke acceptere, at Rusland taber krigen mod Ukraine.” En klar og kontant melding, der signalerer, at Kina ser Ruslands position – og Vestens svækkelse – som afgørende for sin egen strategiske fremtid.

EU’s officielle linje betegner Kina som en “partner, konkurrent og systemisk rival”. Det dækker over et forhold, hvor Europa konstant må navigere mellem samarbejde og uafhængighed, økonomisk nødvendighed og politiske grundprincipper.

Foredraget ser nærmere på, hvordan denne historisk formede relation udfolder sig i dag – hvor den kinesiske drage og den europæiske tyr danser en stadig mere anspændt vals i en verden præget af krig, stormagtsrivalisering og skiftende alliancer.

Undervisningssted

Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
Musikstalden

Praktisk information

Hold nr:
25200917
Første møde:
15.12.25 kl. 19:00
Mødegange:
1
Lektioner:
2

Pris

Fuldt betalende
DKK 130,00
  • Mandag 15.12.25 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

Simon Rom Gjerø

Simon Rom Gjerø