Kinas to vildeste pirater - Historien om Koxinga og Cheng I Sao
Tilmeld
Kinas to vildeste pirater - Historien om Koxinga og Cheng I Sao
Det Sydkinesiske Hav i storm og krudtrøg. To skikkelser står frem – med over hundrede års mellemrum – men med samme evne til at trodse magten fra dækket af et skib. Den ene er Koxinga, søn af en kinesisk købmand og admiral og en japansk mor. Den anden er Cheng I Sao, en kvinde fra et bordel, der blev verdens mest magtfulde piratleder.
Koxinga levede i 1600-tallet og nægtede at anerkende Qing-dynastiet, der havde overtaget Kina. Han samlede en privat hær og flåde og brugte pirater som soldater. I 1661 angreb han Taiwan og smed hollænderne ud – og oprettede sin egen stat. Han blev en helt for mange både dengang og i dag, hvor han hyldes og tilbedes både i Kina, Taiwan og Japan.
Cheng I Sao trådte ind i historien i begyndelsen af 1800-tallet, da hendes mand, en piratkaptajn, døde, overtog hun ledelsen – og samlede op mod 70 tusind pirater i en disciplineret flåde med op mod 600 skibe. Hendes regler var hårde: voldtægt og tyveri blev straffet med døden. Hun besejrede både kejserlige, britiske og portugisiske flåder og forhandlede til sidst en fred, der gav hende rigdom og frihed.
To meget forskellige skæbner – men begge brugte havet som kampplads. De kæmpede mod overmagten og skrev sig ind i historien. Koxinga blev symbol på patriotisme. Cheng I Sao blev noget næsten endnu mere sjældent: en kvinde, der rejste sig fra ingenting – og vandt.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26100916
- Første møde:
- 5.01.26 kl. 19:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 2
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 130,00
