Michael Linden-Vørnle - 3 foredrag
Tilmeld
3 Foredrag med Michael Linden-Vørnle:
Tirsdag den 31. marts 2026 kl. 19.00-21.00:
Exoplaneter - jagten på liv i rummet
Siden 1995 har vi fundet planeter, der kredser om andre stjerner end Solen – såkaldte exoplaneter. Vi kender i dag omkring 8000 exoplaneter, og vi opdager hele tiden flere. I foredraget vil Michael fortælle om, hvordan vi finder exoplaneter og studerer deres egenskaber – ikke mindst med fokus på at finde tegn på om nogle af exoplaneterne derude er hjemsted for liv i en eller anden form.
Onsdag den 29. april 2026 kl. 19.00-21.00:
Liv på Mars – set med danske øjne
Flere rumsonder og robotter har i adskillige år udforsket planeten Mars med særlig fokus på vandets historie på den røde planet. Men nu er en ny generation af rummissioner i gang og undervejs, der direkte leder efter tegn på liv på vores naboplanet. Således landede NASA-robotten Perseverance succesfuldt på Mars i februar 2021, og den har nu fundet klare tegn på forhistorisk biologisk aktivitet – bl.a. ved hjælp af dansk udstyr fra DTU Space. I foredraget giver Michael en status over vores udforskning af Mars og fremtidige missioner til planeten – herunder bemandede rejser.
Torsdag den 7. maj 2026 kl. 19.00-21.00:
Videnskab vs science fiction
Der er eksempler på, at fiktionens verden har inspireret til videnskabelige og teknologiske fremskridt. Men hvor går grænsen egentlig mellem videnskab og fiktion? I foredraget giver Michael eksempler på fiktionens inspiration og fortælle om science fiction, der er blevet til videnskabelig virkelighed. Det kommer til at handle om rumrejser, skurke, helte, robotter, kunstig intelligens og rumvæsner.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26100950
- Første møde:
- 31.03.26 kl. 19:00
- Sidste møde:
- 7.05.26 kl. 19:00
- Mødegange:
- 3
- Lektioner:
- 6
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 360,00
- Nedsat betaling
- DKK 315,00
Michael Linden-Vørnle
Astrofysiker (ph.d.) og chefkonsulent
DTU Space – Institut for Rumforskning og -teknologi