Middelalderdrømme - 6 foredrag

Middelalderdrømme

Middelalderdrømme findes der mange af – mere eller mindre kulørte. I denne foredragsserie fortælles der om drømme, myter, fordomme, gendigtninger, udgravninger, stolte vikingeskibe og berømte romanheltinder og de forfatterinder, der opfandt dem. Dette er en palet af faglige og ikke faglige meninger om middelalderen og middelalderens fascinationskraft koncentreret omkring emner, som jeg holder af. Historie som dannelse, underholdning, faglig tumleplads og sæde for livtag med Gud og videnskaben, kønsrollerne og fremtiden. Det hele får en omgang.

Var livet i middelalderen en lang dans eller hvad?

Historikere, arkæologer og forfattere har mange meninger om middelalderen. Nogen gør den til en idealtilstand - andre til et undertrykkelsessamfund. I denne foredragserie fremdrager jeg nogle af de meninger om middelalderen, som har inspireret mig og fået mig til at bide mig fast i middelalderen som et godt sted at kigge på for at blive klogere på menneskelivet.

Dette er forklaringen på, at der i denne foredragsrække optræder vikingeskibe, malerier fra Frederiksborg slot og berømte forfattere som Sigrid Undset og Thit Jensen i samme mundfuld. Igennem udvalget af emner har jeg forsøgt at dele sol og vind lige imellem historie, arkæologi og litteratur. Jeg medtager både 100 år gamle tolkninger og helt nutidige.

Nogen elsker middelalderen og andre ser ned på den. Der er ikke noget sand opfattelse af middelalderen, men masser af stof til eftertanke. De mest interessante emner er ofte dem, hvor der slet ikke hersker enighed.

Foredrag 1. handler om national dannelse i 1800-tallet.

Foredrag 2. og 4. handler om samfundsforhold og videnskab. Nogen mener, at alt gik i stå i middelalderen - andre det stik modsatte.

Foredrag 3. handler om, hvordan det danske landskab ser ud set fra et vikingeskib.

De sidste to foredrag handler om et antal kvindelige forfattere, der fandt/finder stor inspiration i middelalderen, selvom mændene på visse områder spillede en dominerende rolle dengang.

Middelalderen er længe siden og kan derfor bruges som en litterær scene i en undersøgelse af universelle temaer som kærlighed modsat pligt, tro modsat lyst og individ modsat samfund.

Middelalderen er også en del af nutiden og indeholder derfor mulighed for at blive klogere på os selv. Nutidens udfordringer har mange fortilfælde, og der har altid været flere muligheder, end man lige kan se ved første øjekast.

1. Foredrag: Mandag d. 16. februar 2026:

Middelalderen var mørk eller var den lys?

Begrebet middelalder blev opfundet længe efter middelalderen, og ordet er ment nedsættende. Diskussionen om middelalderen i en nutidig sammenhæng blev lanceret af den svenske historiker Michael Nordberg i bogen ”Den dynamiske middelalder” fra 1987. I kølvandet på denne bog opfandt Jan Guillou den moderne helt ridder Arn. Jan Guillou har selv fortalt om de ideer, som han lagde til grund for udviklingen af romanhelten. Der har også været masser af diskussion her hjemme i blandt historikerne. Brian McGuire er en af de historikere, som har været inspireret af spørgsmålet om, middelalderen var mørk eller lys

2. Foredrag: Mandag d. 2. marts 2026:

Middelalderen i det danske landskab

Havet og vikingeskibene har været med til at bestemme, hvordan vi har indrettet det danske landskab. Man kan tydeligt se på et kort, at Danmark er et ”havrige”. Alligevel er arkæologer og vikingeskibseksperter ikke enige om, hvor man sejlede eller hvorfor man sejlede. Uenigheden viser sig, når man skal vurdere Danmarks infrastruktur. Der vil blive givet eksempler på betydningen af beliggenhed for byer og små og store forsvarsværker sat i relation til havet, fjordene og åerne. Blandt de givne eksempler vil være både de berømte trelleborge fra vikingetiden og lokale voldsteder nord for Næstved

3. Foredrag: Mandag d.16. marts 2026:

Middelalderens videnskabelighed

Dynamikken imellem religion og videnskab var en vigtig faktor i middelalderens tænkning om sandhed og autoritet. Kendskabet til Aristoteles var en stor og givende udfordring med langtrækkende virkning inden for både videnskab og teologi. Et nøgleord i denne idehistoriske udvikling er begrebet humanisme. I den berømte filmatisering af Umberto Eccos kriminalroman ”Rosens navn” sættes stridighederne på spidsen, og middelalderen viser sig både fra sin værste og sin smukkeste side.

4. Foredrag: Mandag d. 30.marts 2026:

Middelalderens konger som dannelsesideal

Der findes ikoniske malerier af Dannebrog, der faldt ned fra himlen og af kongemordet i Finderup Lade. Det skyldes at Brygger I. C. Jacobsen besluttede at betale for genopbygningen af Frederiksborg slot efter branden og at fylde det med nationalt sindede historiemalerier. De få der blev malet har påvirket vores opfattelse af middelalderen helt til i dag. Efter romantikerne kom kildekritikken buldrede, og så blev middelalderen pludselig barsk og undertrykkende med professor Erslev i spidsen.

5. Foredrag: Mandag d. 13. april 2026:

Sigrid Undset og heltinden Kristin, der fik sin vilje og mødte sin grænse

Sigrid Undset har skrevet to af litteraturens berømte hovedværker, der foregår i middelalderen. Det er romaerne om henholdsvis Kristin Lavransdatter (1920-22) og om Olav Audunssøn (1925-27). Her kommer en præsentation af Sigrid Undset og nogle overvejelser om forfatterens ideer om middelalderen og hendes måde at gøre brug af middelalderen i sine middelalderromaner. Med Kristin Lavransdatter er det lykkedes Sigrid Undset at lave en romanfigur-heltinde, som indeholder masser af udfordringer til vores vanetænkning om kvindespørgsmål. Kristin Lavransdatter er en umådelig stolt høvdingedatter, der forvalter sin skæbne på middelalderens præmisser men med relevans for alle tider.

6. Foredrag: 27. april 2026:

Elsebeth Gyldenstierne og Stygge Krumpen som romanfigurer

Historiske romaner skrives ofte af forfattere med et stort engagement i menneskelivets dybder og udfordringer og i samfundslivet i gamle dage. I dette foredrag har jeg valgt at sammenligne to middelalderromaner opdigtet om samme historiske kvinde og skrevet med 100 års mellemrum. Thit Jensen og Marie Helleberg har skabt to forskellige middelalderheltinder af Elsebeth Gyldenstierne, der var biskop Stygge Krumpens frille i de brogede år under reformationen. I begge værker rækker forfatterinderne ind i deres tids kønskampe på deres egen måde ved at vælge middelalderen og ikke nutiden, som deres scene. Foredraget slutter af med en diskussion om historiske romaner. Spørgsmålet er om den historiske roman lever af det samme som skandaler og middelaldermarkeder