Hertugdømmet Slesvig - Foredragsrække
Tilmeld
Foredragsrækken: ”Hertugdømmet Slesvig”
Foredragsholder Mogens Larsen
Foredragene omfatter området mellem Kongeåen og Ejderen dvs. Sønderjylland (Nordslesvig) og Sydslesvig og er ledsaget af mange flotte billeder. Hvert foredrag begynder med en sønderjysk sang.
1. Onsdag d. 4. februar 2026:
Hertugdømmet Slesvig i 1000 år.
Vi hører om et område med en bevæget historie. Gennem århundreder har krige og ufred trukket blodige spor gennem det omstridte land. Det har været skuepladsen for en aldrig hvilende strid mellem dansk og tysk, og skiftende regeringer har skaltet og valtet med det uden hensyn til dets folkelige forhold. Vi hører om områdets historie i perioden fra år 800 til år 1920.
2. Onsdag d. 18. februar 2026:
De slesvigske krige 1848 – 50 og 1864
Vi gennemgår årsagerne til de voldsomme slag i 1800-tallets midte samt hører om de enkelte slag. Derudover ser og hører vi om de flotte danske mindesmærker om krigen ”Den tapre Landsoldat” og ”Istedløven”, som er udført af den samme billedhugger H. W. Bissen, der selv stammer fra området, ligesom vi vil høre om datidens skillingsviser om slagene.
3. Onsdag d. 4. marts 2026:
Livet omkring Vadehavet
Vi vil se og høre om de spændende, men også forfærdelige tider langs og i Vadehavet både på dansk og tysk side. Et område, der er præget af de voldsomme stormfloder, der har smadret området og gjort et gammelt fastland til øer og halliger (øer uden diger). Derudover vil vi høre om frisisk kultur og byggestil samt samt dige- og koogkultur (marskområder).
4. Onsdag d. 18. marts 2026:
Hvad er området kendt for i dag?
”Sort sol”, ”Pers Awten”, ”Farisæer”, ”Tote tante”, ”St, Knudsgildet”, ”Valg af den nye kongeslægt i 1863 mellem Augustenborgerne og Glücksborgerne”, Slottene Augustenborg, Gråsten, Sønderborg, Schackenborg, og Gottorps betydning for Danmark”, samt den sønderjyske musik og sang. Vi hører en sang på Tønderdialekt.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26100960
- Første møde:
- 4.02.26 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 18.03.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 4
- Lektioner:
- 8
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 480,00
- Nedsat betaling
- DKK 420,00