HVORFOR ER LYKKEN SÅ LUNEFULD? - Foredragsrække ved Søren Fahnøe

HVORFOR ER LYKKEN SÅ LUNEFULD?

Foredragsrække ved Søren Fahnøe

Fire eftermiddage Fire perspektiver. Ét gennemgående spørgsmål:

Hvad er det egentlig, vi længes efter – og tør vi lade lykken være lunefuld?

HVORFOR ER LYKKEN SÅ LUNEFULD?

En foredragsrække over fire eftermiddage om livets skrøbelige balance

Introduktion

Vi drømmer alle om et lykkeligt liv — men måske er det netop jagten på lykken, der får den til at glide os af hænde.

Denne foredragsrække undersøger lykken som et foranderligt, levende fænomen: noget, vi ikke kan eje, men kun erfare i glimt.

Over fire aftener bevæger vi os gennem lykkens mange ansigter — fra dens flygtighed og jagtens paradoks til dens forbindelse med kontrol, frihed og livets mørkere sider.

Undervejs møder vi filosoffer som Aristoteles, Kierkegaard, Epikur, Nietzsche — og Albert Camus med sin berømte Sisyfos, der ufortrødent skubber stenen op ad bjerget og alligevel finder mening i bevægelsen.

Dette er ikke en række foredrag om den perfekte lykke, men om den ægte — den, der opstår i øjeblikket, forsvinder igen, og alligevel bliver ved med at vende tilbage i nye former.

Fredag d. 13-03-2026 kl. 13-15:

Når lykken smutter mellem fingrene

Lykken er for de fleste selve livets mål — og alligevel glider den os af hænde, netop når vi tror, vi har fat i den.

Aristoteles beskrev lykken (eudaimonia) som menneskets højeste udfoldelse, mens Kierkegaard mindede os om, at vi aldrig kan tænke os frem til lykken; vi må turde leve os ind i den, selv midt i tvivlen.

Denne første eftermiddag handler om at se lykken som bevægelse — som et forhold mellem os og verden, der konstant forandrer sig.

“Lykken afhænger af os selv.” – Aristoteles

“Angsten er frihedens svimmelhed.” – Søren Kierkegaard

Fredag d. 27-03-2026 kl. 13-15:

Jagten, der slører udsigten

Vi lever i jagtens tidsalder. Vi søger lykken som et projekt, men mister synet for det liv, vi allerede er midt i.

Epikur beskrev lykken som fraværet af uro og overflødige ønsker — en stille tilfredshed snarere end en eufori.

Denne eftermiddag udfordrer vi tanken om, at lykken kan findes gennem hastighed og præstation. Måske er vores største hindring ikke mangel på lykke — men overfloden af krav til den.

“Intet er nogensinde nok for den, som nok ikke er nok.” – Epikur

“Den, der ikke ser det store i det små, vil aldrig finde lykken.” – Kinesisk ordsprog

Fredag d. 10-04-2026 kl. 13-15:

Mellem kontrol og overgivelse

Vi prøver at tænke, planlægge og stræbe os til lykke — men jo mere vi styrer, desto mindre plads får det, der spirer af sig selv.

Albert Camus beskrev i sin fortolkning af Sisyfos, at menneskets kamp aldrig ophører — men at meningen findes i selve forsøget, ikke i resultatet.

Denne eftermiddag handler om at finde glæden i gentagelsen, i anstrengelsen, i selve bevægelsen. Lykken viser sig ofte først, når vi holder op med at kræve den.

“Man må forestille sig Sisyfos lykkelig.” – Albert Camus

“Den, der vil bevare sit liv, skal give det bort.” – Viktor Frankl

Fredag d. 24-04-2026 kl. 13-15:

Når lykken viser sig i skyggerne

Lykken bor ikke kun i lyset. Den viser sig også i sorgens efterklang, i en stille stund, i erkendelsen af, at vi stadig lever.

Nietzsche talte om amor fati — kærligheden til skæbnen — som evnen til at sige ja til livet, præcis som det er. Camus så samme frihed i at acceptere det absurde og vælge at leve alligevel. Den eftermiddag handler det om at finde lysets nuance i mørket — og opdage, at lykken ikke behøver være konstant for at være ægte.

“Jeg vil hellere vælge det liv, der gør ondt, end lykken, der bedøver.” – Friedrich Nietzsche (over amor fati)

“På bunden af enhver tåre ligger en mulighed for at smile.” – Albert Camus