Fortællekunst og folkevid - Europas folkelige kulturarv

I Danmark er der ikke bevaret noget der svarer til Chaucers ”Canterbury Tales”, men det vides at den slags fortællingerne har været i omløb i hele Europa. Den bedste kilde til det danske folkevid i middelalderen er den samling af 1204 ordsprog som Peder Laale nedskrev i 1300-tallet samtidig med Chaucer. Ordsprogene spreder sig over mange temaer f.eks. snusfornuft, klasseforskelle og kvinders dyder og laster.

Kulturen i middelalderen var international, hvad enten det gælder ridderlighed, helgendyrkelse, fortællekunst eller lægevidenskab og kendskab til lægeplanter.

Især udviklingen af den rustningsklædte ridder til hest prægede både kulturen og samfundsudviklingen. Mange nyheder og idealer spredte sig med lynets hast præcis lige som pesten i årene fra 1347 til 1349 nåede ud i hele Europa. Europa var fyldt med håndværkere, kunstnere, musikere, flygtninge, eventyrere, studenter, pilgrimme, gøglere, kolonister på jagt efter jord og lejesoldater. Grænserne imellem fyrsternes magtsfærer var flydende og lykken stod den kække bi. Arbejdskraftens frie bevægelighed fandtes i høj grad i middelalderen. Denne serie på 6 foredrag om kulturen i middelalderen indeholder mange eksempler på langtidsholdbare indsigter og idealer, som levede videre i renæssancen og stadig udgør en slags kerne i vores kulturarv. Foredragsrækken afsluttes med et foredrag om magt og styreformer. Med sig ind i renæssancens og enevældens barske krigersamfund og opgøret med pavekirken førte europæerne idealer som folkestyre, retssikkerhed og næstekærlighed.

Vi har arvet mange idealer fra middelalderen, men vi vægter idealerne anderledes end man gjorde i middelalderen. I middelalderen kan vi hente stof til skrækscenarier, men også inspiration og veje til selvindsigt og videre samfundsudvikling.