Jomfruelighed og krig - Europas folkelige kulturarv
Tilmeld
Jomfruelighed og krig
Jomfruelighed var et af middelalderens stærkeste idealer. Som symbol er det fremtidsorienteret og svangert med potentiale og håb. Krig var den normale samfundstilstand i middelalderen, og 100-årskrigen, som var et opgør imellem Frankrig og England ville ingen ende tage. I det meste af perioden var den franske konge underlegen i forhold til den engelske konge, der egentlig var hans vasal, men tolkede sin arveret til Normandiet som et tegn på at han burde være konge over begge sider af Kanalen. Krigen sluttede med sejre som kan kobles sammen med ”pigen fra Orléans” - den karismatiske ungmø Jeanne d’ Arc, der fik ry for at vende krigens gang og selv måtte lade livet fordi hun blev taget til fange af de franske burgundere, der holdt med englænderne. Jeanne d ’Arc virker som historisk person anonym, men retssagen imod hende er veldokumenteret. Den foregik som en skueproces og førte til at hun blev brændt på bålet som kætter i 1431. I Frankrigs historie er hun blevet til et symbol på den franske nation og dens overlevelseskraft. Tolkningen af hendes jomfruelighed som hellig er dog temmelig middelalderlig
Kulturen i middelalderen var international, hvad enten det gælder ridderlighed, helgendyrkelse, fortællekunst eller lægevidenskab og kendskab til lægeplanter.
Især udviklingen af den rustningsklædte ridder til hest prægede både kulturen og samfundsudviklingen. Mange nyheder og idealer spredte sig med lynets hast præcis lige som pesten i årene fra 1347 til 1349 nåede ud i hele Europa. Europa var fyldt med håndværkere, kunstnere, musikere, flygtninge, eventyrere, studenter, pilgrimme, gøglere, kolonister på jagt efter jord og lejesoldater. Grænserne imellem fyrsternes magtsfærer var flydende og lykken stod den kække bi. Arbejdskraftens frie bevægelighed fandtes i høj grad i middelalderen. Denne serie på 6 foredrag om kulturen i middelalderen indeholder mange eksempler på langtidsholdbare indsigter og idealer, som levede videre i renæssancen og stadig udgør en slags kerne i vores kulturarv. Foredragsrækken afsluttes med et foredrag om magt og styreformer. Med sig ind i renæssancens og enevældens barske krigersamfund og opgøret med pavekirken førte europæerne idealer som folkestyre, retssikkerhed og næstekærlighed.
Vi har arvet mange idealer fra middelalderen, men vi vægter idealerne anderledes end man gjorde i middelalderen. I middelalderen kan vi hente stof til skrækscenarier, men også inspiration og veje til selvindsigt og videre samfundsudvikling.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26200925
- Første møde:
- 23.11.26 kl. 13:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 2
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 140,00
