Magtudøvelse og politiske idealer - Europas folkelige kulturarv

Magtudøvelse og politiske idealer-  AFO Foredrag

Magtudøvelse og politiske idealer

Magten i middelalderen befandt sig i en evig cirkulation imellem hævngerrige og voldelige fyrster, fyrstebiskopper og et lige så voldeligt krigeraristokrati. Det politiske landskab blev suppleret af gilder, laug, ting, byråd og parlamenter med så meget autonomi, som de var i stand til at rage til sig. Især i England udviklede parlamentet en uafhængig status i forhold til kongemagten, som findes beskrevet allerede i Magna Carta fra 1215. Også kirken i middelalderen leverede erfaringer i hierakisk ledelse med input nedefra. De fleste helgeners popularitet var lokalt forankret og de nye klosterordener begyndte ofte som græsrodsbevægelser. I Danmark indførtes ligesom i England en tradition for at konger skulle underskrive håndfæstninger, men samtidig arbejdede kongerne sig tættere på en enevældig styreform. Inspiration til enevælde og despotisk undertrykkelse blev udpenslet i Machiavellis bog ”Fyrsten” fra 1513. Fra den politiske praksis og fra biblen kendte europæerne idealet om fællesskab imellem konge og folk, men først i oplysningstiden i 1700-tallet forsøgte man reelt at virkeliggøre idealet om folkestyre.

Kulturen i middelalderen var international, hvad enten det gælder ridderlighed, helgendyrkelse, fortællekunst eller lægevidenskab og kendskab til lægeplanter.

Især udviklingen af den rustningsklædte ridder til hest prægede både kulturen og samfundsudviklingen. Mange nyheder og idealer spredte sig med lynets hast præcis lige som pesten i årene fra 1347 til 1349 nåede ud i hele Europa. Europa var fyldt med håndværkere, kunstnere, musikere, flygtninge, eventyrere, studenter, pilgrimme, gøglere, kolonister på jagt efter jord og lejesoldater. Grænserne imellem fyrsternes magtsfærer var flydende og lykken stod den kække bi. Arbejdskraftens frie bevægelighed fandtes i høj grad i middelalderen. Denne serie på 6 foredrag om kulturen i middelalderen indeholder mange eksempler på langtidsholdbare indsigter og idealer, som levede videre i renæssancen og stadig udgør en slags kerne i vores kulturarv. Foredragsrækken afsluttes med et foredrag om magt og styreformer. Med sig ind i renæssancens og enevældens barske krigersamfund og opgøret med pavekirken førte europæerne idealer som folkestyre, retssikkerhed og næstekærlighed.

Vi har arvet mange idealer fra middelalderen, men vi vægter idealerne anderledes end man gjorde i middelalderen. I middelalderen kan vi hente stof til skrækscenarier, men også inspiration og veje til selvindsigt og videre samfundsudvikling.

Undervisningssted

AFO HUSET
Riddergade 16
4700 Næstved
Fælleslokalet, 1. sa

Praktisk information

Hold nr:
26200926
Første møde:
7.12.26 kl. 13:00
Mødegange:
1
Lektioner:
2

Pris

Fuldt betalende
DKK 140,00
  • Mandag 7.12.26 kl. 13:00 - 15:00

    Sted: AFO HUSET
    Riddergade 16

    Lokale: Fælleslokalet, 1. sa

Bodil Heiede

Bodil Heiede