At lytte indad – en workshop med stille vandring, refleksion & intuitiv skrivning
Tilmeld
At lytte indad – en workshop med stille vandring, refleksion & intuitiv skrivning.
Denne workshop er en invitation til at sætte tempoet ned og skabe plads til refleksion. En formiddag med langsom tid i naturen og plads til at mærke dig selv.
Den første del af workshoppen foregår i stilhed. En stillevandring i naturen, hvor telefoner og gøremål falder i baggrunden. Uden samtale og uden et mål, der skal nås. Bare tid til at gå og lade kroppen falde til ro.
Herfra bevæger vi os ind i en guidet hvilepraksis i rolige indendørs rammer, og videre til enkle, guidede refleksions- og skriveøvelser, hvor du får mulighed for at undersøge dit eget ståsted og det, der fylder i dit liv lige nu. Ikke for at tænke mere eller analysere. Ingen hurtig metode eller præstation – derimod for at få øje på det sted i dig, der måske allerede forsøger at fortælle dig noget.
En workshop for dig, der ønsker at give dig selv tid og opmærksomhed.
Medbring tøj efter vejret og en notesbog.
Workshoppen ledes af Nella Berg, der er psykoterapeut, kropsterapeut og yogalærer med mange års erfaring i at skabe rum for fordybelse og refleksion.
Læs mere om Nella på https://nellaberg.dk
Kontakt Nella, hvis du har spørgsmål på 6090 9624.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26204248
- Første møde:
- 12.09.26 kl. 09:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 4
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 320,00
- Nedsat betaling
- DKK 280,00