Tjernobyl og strålingssyge i Øst og Vest Status efter Tjernobylkatastrofen 26. april 1986 - og de seneste 40 år

- og de seneste 40 år

En højtstående sikkerhedsembedsmand ved et amerikansk atomvåben-laboratorium skrev i november 2022, at "offentligheden skal opfordres til at indse, at risikoen ikke kan være nul og aldrig kan være rigtig kendt," i forlængelse af en nyligt offentliggjort historie fra 2001 om amerikanske bestræbelser på at afbøde farerne ved utilsigtede eller ikke-godkendte a-våbendetonationer.

Men også den såkaldt fredelige udnyttelse af atomkraft, som den bl.a. praktiseres af lande som Iran, Nordkorea og stormagter, der oparbejder radioaktive forbindelser til brug i atomvåben har historisk set også givet anledning til radioaktivt nedfald og tilfælde af strålingssyge.

Vi hører om det britiske Windscale (1957), det amerikanske Three Mile Island (1979) den regulære atomkraftkatastrofe i Tjernobyl (1986) og den japanske Fukushima (1988).

I de seneste år har ny teknologi atter søgt at markedsføre a-kraften som ”Small is beautiful” og hævdet at nu er a-kraften endelig blevet sikker og miljøvenlig.

Vi prøver at danne os et overblik siden Manhattan-projektets udvikling af Atombomben, dens brug over Hiroshima og Nagasaki til den kolde krigs hovedløse terrorbalance med tusinder af a-bomber og til den fredelige udnyttelse af kernekraften, hvor der samtidig savnes sikkerhed og tryghed i forbindelse med den fortsatte trussel fra atommagternes rivalisering.