Jul i Den Gamle By i Aarhus

Juletur til Den Gamle By i Århus

Jul i Den Gamle By i Aarhus

Lørdag den 28. november 2026

En stemningsfuld juletur med historisk rundvisning, dejlig julefrokost og gammeldags lagkage.

Tag med AFO Næstved & Susålandet på en helt særlig juletur til Den Gamle By i Aarhus, hvor vi skruer tiden tilbage og oplever julen, som den blev fejret gennem generationer.

Vi skal mærke den magiske julestemning i de brostensbelagte gader med smukt pyntede bindingsværkshuse, gammeldags butikker, julemusik og duften af nybagte julekager. Her vækkes minderne til live, når vi bevæger os fra 1800-tallets hyggelige købstad til det nostalgiske 1970'er-kvarter.

Glæd dig til en dag fyldt med historie, juletraditioner, spændende smagsoplevelser og masser af hyggeligt samvær.

Dagens program
Kl. 07.45 –   Afgang fra Circle K, Sct. Jørgens Park, Næstved

Kl. 08.00 –   Afgang fra Rådmandshaven, Næstved
Vi sætter kursen mod Aarhus i en komfortabel turistbus. Undervejs nyder vi turen over Storebælt, det gode selskab og den hyggelige stemning.

Kl. 11.00 –   Ankomst til Den Gamle By
Vi træder direkte ind i historiens vingesus. De gamle gader, historiske huse og julepyntede butikker danner rammen om vores besøg.

Kl. 11.30 –   Guidet julerundvisning: En tur gennem købstaden ved juletid
Vi mødes ved den blå telefonboks ved indgangen, hvor Anders står klar til at tage os med på en hyggelig vandring tilbage til julen i 1800-tallets købstad.
Her er juleforberedelserne i fuld gang, og vi får et spændende indblik i, hvordan julen blev fejret hos både rige og fattige familier. Anders fortæller om gamle juleskikke, traditioner og hverdagens små glæder – og måske genkender vi nogle af de juletraditioner, vi selv er vokset op med.
En stemningsfuld tur gennem de gamle gader, hvor historien og julens magi vækkes til live.

Kl. 12.45 –   Historisk julefrokost i Winekes Kælder
Vi samles i den stemningsfulde Winekes Kælder i Møntmestergården, der er indrettet som et værtshus fra begyndelsen af 1700-tallet.
Her skaber de gamle munkestensmure, levende lys og historiske møbler en ganske særlig atmosfære. Værtshuset er opkaldt efter møntmestrene Wineke, som boede i gården fra 1690 til 1752.
Vi skal nyde Restaurant Gæstgivergårdens spændende julemenu ”Den gamle jul – Smag på 400 års juletraditioner”, hvor historiske råvarer og gamle danske   juletraditioner mødes i seks velsmagende serveringer.

Kl. 14.00–16.00 –  Julehygge og oplevelser på egen hånd
  Nu er der god tid til at gå på opdagelse i Den Gamle Bys historiske kvarterer.
Besøg bageren, hvor duften af vaniljekranse breder sig, kig indenfor i de gamle købmandsbutikker, eller oplev Schous sæbehus, isenkræmmeren og de mange spændende værksteder.

Du kan også gå på opdagelse i 1970'er-kvarteret og genopleve barndommens butikker og hverdag eller besøge udstillingen Aarhus Fortæller, der tager dig med gennem 1.200 års historie fra vikingetiden til i dag.
Måske skal der købes lidt gammeldags slik, friskbagt bagværk eller en særlig julegave med hjem.

Kl. 16.00 –   Eftermiddagskaffe i Winekes Kælder
Vi mødes igen i de hyggelige, historiske stuer, hvor vi runder dagens oplevelser af med kaffe eller te og et dejligt stykke gammeldags lagkage.

Kl. 16.45 –   Afgang fra Aarhus
Efter en dag fyldt med juleoplevelser, god mad og hyggeligt samvær sætter vi os til rette i bussen og begiver os hjem mod Næstved.

Kl. ca. 20.00 –   Hjemkomst til Rådmandshaven, Næstved

Kl. ca. 20.10 –   Hjemkomst til Circle K, Sct. Jørgens Park, Næstved


Dagens julemenu:
Den gamle jul – Smag på 400 års juletraditioner

En historisk inspireret julemenu fra Restaurant Gæstgivergården:

Sprød byggrynsgrød – croquette af perlebyg og ost.
Julefisk – saltet vesterhavsfisk, sennep og friteret grønkål.
Æbleflæsk – æble, røget flæsk og løg.
Røget andebryst – Ingridærter, svesker og madeira.
Julemedister – med Den Gamle Bys Julebryg, syltet sortkål og sennep.
Skt. Stefans ost – lagret ost med honningkage og kvædekompot.

Til menuen serveres bagerens rugbrød og surdejsbrød samt krydderfedt og smør.

Pris pr. deltager: 1.095 kr.

Prisen inkluderer:
Buskørsel tur/retur fra Næstved i komfortabel turistbus.
Broafgifter.
Entré til Den Gamle By.
Guidet julerundvisning med Anders.
Historisk julefrokost med seks serveringer.
Eftermiddagskaffe eller te med lagkage.
OBS Drikkevarer er for egen regning.

Glæd dig til en dejlig juledag, hvor vi oplever historiens vingesus, genfinder barndommens juleminder og nyder julens mange traditioner i godt selskab.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på turen!

Vigtigt: Ture med flere opsamlingssteder:
Angiv ønsket opsamlingssted ved tilmelding.

A = Parkeringspladsen i Rådmandshaven
B = Sct. Jørgen Park v/Tanken

Lørdag 28. november 2026 Vælg opsamlingssted:
A: Rådmandshaven p-plads        kl. 08.00-20.00
B: Sct. Jørgens Park v/Tanken   kl. 07.45-20.10


Hold nr. 26200988 Pris kr. 1095,-

OBS Tilmelding er bindende

Undervisningssted

Rådmandshaven
Parkeringspladsen
4700 Næstved
Parkeringspladsen

Praktisk information

Hold nr:
26200988
Første møde:
28.11.26 kl. 08:00
Mødegange:
1
Lektioner:
12

Pris

Fuldt betalende
DKK 1095,00
  • Lørdag 28.11.26 kl. 08:00 - 20:00

    Sted: Rådmandshaven
    Parkeringspladsen

    Lokale: Parkeringspladsen

AFO Næstved & Susålandet