Styrk dit indre lederskab - Workshop
Tilmeld
Workshop: Styrk dit indre lederskab med krop og kreativitet
Kom med til en sanselig og nærende formiddag, hvor vi arbejder med at styrke dit indre lederskab gennem krop, kreativitet og nærvær.
Vi kombinerer yin yoga, meditation, blid bevægelse, farver, historiefortælling og intentionsarbejde – og alt foregår i et trygt og guidet rum. Du behøver ingen forhåndskendskab. Alt tilpasses dér, hvor du er – fysisk, mentalt og kreativt.
Når vi åbner kroppens evne til at sanse og kombinerer det med kreativitet og arbejdet med intentioner, får vi adgang til en dybere visdom. Svarene vi finder, bliver mere i tråd med vores hjerte og livets helhed.
Vi arbejder i spændingsfeltet mellem krop, sind og kreativitet – en tilgang, der krydser feltet Craftpsykologi. Det skaber ro i nervesystemet og giver klarhed, forståelse og ny energi.
I løbet af de 3 timer vil du:
• få konkrete redskaber til at mærke dig selv tydeligere
• finde rodfæste og indre retning
• styrke din evne til at sætte positive intentioner
• blive klogere på dine egne behov og værdier – også i relation til andre
Vi skal nyde, hvile, dele og lytte – og give plads til det, der er.
Der serveres en sund snack og noget at drikke undervejs.
Medbring:
Yogamåtte, varmt tæppe, behageligt og lunt tøj, tegneblok/papir, farveblyanter eller tusser, samt kuglepen.
Det bliver en smuk og meningsfuld dag, og jeg glæder mig meget til at se dig!
De varmeste hilsner
Connie Hansen
Mobil 25 53 11 88
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25204077
- Første møde:
- 8.11.25 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 400,00
- Nedsat betaling
- DKK 350,00
