Tang på menuen - Lær at bruge tang i din hverdag
Tilmeld
Tang på menuen.
Har du svært ved at finde ud af, hvordan du skal bruge tang i din hverdag? Tang er kommet for at blive, men er stadig en helt ny og uudforsket fødevare i de danske køkkener. Ikke desto mindre er det nemt at bruge, og der er ingen grund til at afholde sig fra at forsøge sig frem. For der er nærmest ingen grænser for hvor tang kan passe ind kulinarisk.
På dette hold præsenteres du for alt hvad tang har at byde på af muligheder i køkkenet, og på spisebordet. Du vil få alle opskrifter tilsendt efterfølgende, så du kan afprøve dem hjemme på familie og gæster. Der kræves ingen forudsætninger, da vi starter fra bunden, og hvis du har erfaringer med tang i forvejen, er du mere end velkommen til at dele din viden på kurset. Sammen skal vi udforske og "opfinde" den gode smag. For hvad er det, tang kan i maden?
Dette og meget andet vil du få med dig hjem, efter et lille foredrag under middagen, som vi spiser sammen bagefter.
Helene Gerup er Ernærings- og Husholdningsøkonom fra Ankerhus Seminarium 1999. Dengang var der ingen som kendte til eller talte om tang, da man slet ikke kendte til, at de danske tang arter kunne spises. Tang var noget, som vi importerede fra de asiatiske lande, som har både spist og dyrket tang gennem årtusinder. I Danmark spiste vikingerne også tang, men det har aldrig været regnet for noget særligt af værdi. Nu ved vi meget mere om tangens kvaliteter, både kulinarisk og ernæringsmæssigt.
Kom og bliv klogere på mad med tang i, så du aldrig mere er i tvivl om, hvordan du skal bruge tang i hverdagen. På Omø Tangs hjemmeside omoetang.dk, kan du finde flere opskrifter og inspiration.
Materialeudgifter på kr. 100,- afregnes til underviser.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26102240
- Første møde:
- 21.03.26 kl. 11:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 7
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 400,00
- Nedsat betaling
- DKK 350,00