Søde sunde fristelser
Tilmeld
Søde sunde fristelser
Er du træt af at vælge mellem lækkert slik og din sundhed? Så kom med på et sjovt og inspirerende kursus, hvor vi lærer at lave vores egne versioner af klassiske slikfavoritter – men sundere!
Forestil dig en hjemmelavet Toblerone, en Sneakers-bar eller After Eight chokolade, men med ingredienser som dadler, nødder og frugt i stedet for de sukkerfyldte varianter fra supermarkedet.
Bager og konditor Jutta guider dig igennem processen og giver dig tips til, hvordan du kan fylde din slikskuffe med lækre, sundere alternativer. Du får ikke kun lækre opskrifter, men også en masse inspiration til at forkæle dig selv – uden at få dårlig samvittighed.
Kom og vær med til en sjov, smagfuld og sund workshop, hvor du lærer at lave snacks, der både smager godt og giver dig energi til dagen!
Medbring mini-hakker, køkkenrulle, viskestykke og karklud samt bøtter til at tage dine snacks med hjem i.
Underviser står for indkøb af ingredienser. Du skal forvente et beløb til ingredienser ca. 200 kr. som afregnes direkte med underviser.
Underviser: Jutta Pallesgaard
Jutta er uddannet bager i 1992 og konditor i 1995. Hun har deltaget i diverse konkurrencer og arbejdet i branchen i mange år. Hvis du har spørgsmål til det faglige indhold i kurset, er du meget velkommen til at kontakte Jutta på mail konditorjhp@gmail.com
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26202226
- Første møde:
- 24.10.26 kl. 12:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 4
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 320,00
- Voksen med 1 barn
- DKK 420,00
- Nedsat betaling
- DKK 280,00