1945: Græske tilstande eller en samlingsregering – Danforce og hjælp fra Sverige, hvis tyskerne ikke kapitulerer. Bornholm og russerne

1945: Græske tilstande eller en samlingsregering – Danforce og hjælp fra Sverige, hvis tyskerne ikke kapitulerer. Bornholm og russerne

Efter det danske politi var taget af besættelsesmagten bredte lovløsheden sig, yderligere, og Danmark begyndte at minde om de andre tyskbesatte lande. Omkring 1/4 million tyske flygtninge anbringes i Danmark, og såvel skoler som offentlige haller indrettes til de fortrinsvis kvinder og børn samt gamle mænd, der i stor udstrækning kom på flugt fra Østpreussen og de østtyske Østersøbyer. Danske nazister og frihedskæmpere bekriger hinanden og ingen ved hvornår de tyske styrker vil kapitulere – eller kæmpende til sidste patron trække sig op i Norge.
I Sverige står tusinder af danske soldater klar til at blive sat ind, når den tyske overgivelse bliver sat i værk. Med hjælp fra Sverige skal de måske sættes ind i befrielsen af Danmark? Det prøver vi at afklare.
Fra starten af december -44 er der uro og generalstrejke i Athen, og i jule-dagene må Churchill og Anthony Eden (1897-1977) tage til Athen, da britiske styrker er i krig med de græske partisaner, der har andre planer for det befriede Grækenland end englænderne. En problemstilling, der også kan blive aktuel i Danmark (Græske tilstande), såfremt man ikke får etableret en samlingsregering – som også de Allierede ønsker det – mellem de danske modstandsgrupper og de gamle politikere.
I sidste instans bliver det Bornholm, der kommer til at blive en del af øst-fronten, da russerne ikke kun erobrer Berlin, men også rykker frem langs Østersøkysten med kurs mod Lübeck, der blev befriet af britiske tropper, d. 2. maj 1945.

I 2025 er det 85 år siden, at Danmark oplevede begyndelsen på fem års tysk besættelse. Den historiske forskning lå længe under for frihedskæmpernes kamp mod de unge historikere, der blev anset for uvidende/uforstående i og med, at de jo ikke havde oplevet modstandskampen på deres egen krop!
Der udviklede sig da en konsensus, at modsætningen dansk-tysk måtte stå i fokus og danskheden betød, at størstedelen af det danske folk havde deltaget i frihedskampen – omend på forskellige måder og med forskellige opgaver, såsom at læse og videregive illegale blade – eller give tyskerne den kolde skulder.
Senere fokuserede historieskrivningen mere på de indre, danske konflikter i forholdet til besættelsesmagten og de der berigede sig på samarbejds-politikken. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Men samarbejdet med den tyske besættelsesmagt gav det lille kongerige nogle slemme ridser i den nationale selvfølelse – og det mærkes fortsat i debatten om de 5 onde år. I denne foredragsrække søger vi at kaste lys over noget af det der enten er overset, søgt fortiet eller måske bare gået i glemmebogen?