Vækkelse i middelalderen -Pest og samfundskrise og ansatser til reformation

Pest og samfundskrise og ansatser til reformation

Pesten i 1348 tegnede brudflader i både kirke og samfundsliv med et voldsomt udviklingspotentiale. Pesten skabte både vindere og tabere og nye samfundsidealer. Der udbrød bondeoprør, og også borgerne krævede politisk indflydelse og andel i magten. I kirken var vejen allerede banet for selvstændig og kritisk tænkning, og forløberne for reformationen Johan Wyclif og Jan Hus rystede pavekirken ved at bruge biblen som rettesnor og derudfra underkende kirkens ret til verdslig magt og til at give aflad

Vækkelse opstår når mennesker møder tidens udfordringer og lykkes med at skabe røre og fremgang i samfundet omkring dem. Middelalderen var fuld af igangsættere og vækkelse. I disse foredrag følges vækkelserne fra den katolske enhedskirkes dage og ind i de tanker og bevægelser, der formede reformationen og samfundsudviklingen i Europa videre frem.

I middelalderen var man grebet af ønsket om at bidrage til menneskenes frelse ved at træde i Jesu fodspor. Tanken var fælles arvegods, men gav også plads til, at det enkelte menneske kunne opfatte sig som personligt tiltalt og udfordret. Kristendommen krævede både trofasthed og tradition og forandringsparathed af de troende. Kravene fandtes allerede formuleret i biblen, hvor Gud og Jesus taler direkte til den enkelte og kræver både næstekærlighed og mission. Man kan sige at spændingen imellem mig og mine omgivelser løber som en frugtbar tråd igennem hele den kristne middelalder og videre frem.

Det giver mening at tale om en kristen enhedskultur i middelalderen, men også at lede efter tegn på forandring, fornyelse, opbrud og oprør inden for denne fælles horisont. Pesten og den senmiddelalderlige krise efterlod både vindere og tabere, og kristendommen fortsatte med at give gamle og nye svar på tidens udfordringer, mens både individet og staten krøb ud af middelalderens kristne svøb.

Kirken symboliserede fredshellighed, men kunne også opfattes som den store anstødssten, som kritikken haglede ned over fra tidens mest fromme og idealistiske mennesker som Frans af Assisi og Birgitta af Vadstena. Kritikken blev ikke mindre under reformationen, som i denne serie foredrag vil blive præsenteret som et europæisk og ikke et specielt dansk fænomen.

Fotografi:  ”Asylhammer” fra Durham Minster i Nordengland
En asylhammer er en hammer på en kirkedør, som man kan benytte, hvis man er på flugt fra myndighederne og håber på kirkens beskyttelse. Kirkens autonome ret til at beskytte forfulgte mennesker gjaldt i katolske lande i ”gamle dage”. Den katolske kirke i middelalderen gik ud fra, at den besad en guddommelig sandhed, der gav den ret til at stoppe konger og magthavere i deres voldsudøvelse, og derfor kunne konger også finde på at søge kirkeasyl, hvis de var forfulgt. Kirkens krav på fredshellighed kunne nemt slås i stykker, når der fandt magtmisbrug sted i kirken, og på den måde gravede den fælleseuropæiske kirke på lang sigt sin egen grav. Kirken var i praksis slet ikke hævet over kritik og kunne derfor ikke forsvare sig imod reformationens kritik af pavekirkens eneret på at repræsentere det guddommelige på jorden
Fotografi:  Cand.mag. Bodil Heiede. 2025

Mine foredragsserier hos AFO bygger på læsning, men også på et ønske om at befolke historien med levende mennesker med følelser og idealer og samfundssind. Mine erfaringer med formidling stammer fra museer som Vikingeskibsmuseet, Frederiksborg Slot og Rosenborg, fra mine mange år som gymnasielærer og de sidste års foredragsvirksomhed. Der dukker altid nogle spændende individer op i mine foredrag, og ofte kastes der lys over kvindeliv og kirkeliv uden, at det almentmenneskelige forsømmes. Jeg er på en måde altid på vej ud af eller ind i Danmark og går op i at finde sammenhænge på tværs af landegrænser. Jeg vil også gerne indflette små selvoplevede eksempler, så fornemmelsen af at historie er vedkommende for moderne mennesker hele tiden holdes i gang.