Kina i forandring - 4 foredrag med Simon Rom Gjerø

Kina er i dag en af verdens mest indflydelsesrige stormagter, men landets udvikling kan kun forstås gennem historien. I denne foredragsrække ser vi nærmere på Kinas forhold til Japan, den politiske brug af sport, behandlingen af landets mange minoriteter og udviklingen af hovedstaden Beijing.

Gennem fire foredrag giver Simon Rom Gjerø et nuanceret indblik i Kinas historie, kultur og samfund – og i de politiske og internationale udfordringer, der præger landet og dets voksende rolle i verden.

Tirsdag d.6. oktober 2026 kl. 19-21

Forholdet mellem Kina og Japan er et komplekst naboskab af dyb kulturhistorie og voldsom konflikt. Historisk set var Japan den kulturelle lillebror, der overtog skriftsprog, arkitektur og filosofi fra Kina. Men i det 19. århundrede vendte magtbalancen dramatisk, da et svækket Kina mødte et lynhurtigt moderniseret og imperialistisk Japan.

Det 20. århundrede blev det mørkeste kapitel. Japans brutale besættelse af Kina og massakren i Nanjing efterlod dybe historiske sår, som i dag er en central del af Kinas nationale identitet og en konstant påmindelse om aldrig igen at være svag.

I dag er forholdet et paradoks: Landene er økonomisk dybt afhængige af hinanden, men politisk splittede. Territoriale stridigheder i Det Østkinesiske Hav og Japans militæralliance med USA skaber konstante spændinger. Det er en skrøbelig balance, hvor mistillid og samhandel lever side om side, mens begge nationer kæmper om at sætte dagsordenen i en ny verdensorden.

Tirsdag d. 24. november 2026 kl. 19-21

Bag Kinas status som sportslig gigant gemmer sig en fortælling om national stolthed og politisk kontrol. For hundrede år siden var det svækkede land hånende kendt som ”Asiens syge mand”. Da Mao Zedong tog magten i 1949, blev sport en patriotisk pligt; en stærk krop var fundamentet for en stærk nation, der skulle hærdes til arbejde og krig.

For at vinde ære til kommunistpartiet opbyggede staten et benhårdt elitesystem, hvor børn helt ned til femårsalderen håndplukkes og trænes med militær disciplin. Kinas tilbagevenden til OL i 1984 og landets første guldmedalje blev symbolet på en ny æra.

Siden har Kina brugt de Olympiske Lege som sit vigtigste udstillingsvindue. Hvor sommer-OL i Beijing i 2008 søgte global anerkendelse, var vinter-OL i 2022 en magtdemonstration af teknologisk kontrol. Historien om Kinas vej til podiet rejser dog et centralt spørgsmål: Hvad koster det et individ at blive forvandlet til et instrument for staten, og virker Kinas brug af sportswashing? I Kina er OL aldrig blot leg; det er en kamp for global respekt.

Tirsdag d.26. januar 2027 kl. 19-21

Kina huser 55 officielle minoritetsgrupper, der bebor over 60 % af landets strategiske grænseregioner. Under præsident Xi Jinping er målet klart: Alle kulturelle særpræg skal udvandes til fordel for én kontrolleret, kinesisk identitet.

Mens sprog og buddhisme undertrykkes i Tibet, er det muslimske uighur-mindretal i Xinjiang underlagt total overvågning og genopdragelseslejre. I Indre Mongoliet har Beijings krav om at erstatte det lokale sprog med kinesisk i skolerne udløst sjældne protester, mens man i Yunnan i stedet kommercialiserer minoriteterne som et ufarligt, statskontrolleret udstillingsvindue for turister.

Beijings kontrol stopper ikke ved egne grænser. Med en ny, kontroversiel lovgivning erklærer Kina sine minoritetslove gældende i hele verden, hvor enhver ytring, der støtter minoriteters selvstændighed, nu er strafbar.

Men sådan har det bestemt ikke altid været. Foredraget dykker ned i den lange, fascinerende historie om Kinas minoriteter – fra de tidlige dynastiers riger til kommunistpartiets oprindelige visioner – og ser nærmere på de mange brudte løfter om selvstyre, der har ført frem til nutidens totale ensretning.

Tirsdag d. 23. februar 2027 19-21

I 1421 designede Ming-kejser Yongle byen efter en snorlige centralakse med Den Forbudte By i midten som symbol på kosmisk orden. Siden år 1900 er befolkningen eksploderet fra en til over 23 millioner, og Kommunistpartiet har omdannet den historiske akse og Den Himmelske Freds Plads til verdens største paradeplads. Den vilde vækst har dog skabt enorme miljøkriser med akut vandmangel og kvælende smog, hvilket bl.a. bekæmpes med brug af AI, verdens dyreste vandkanalprojekter og gigantiske, kunstige skovbælter. For at lette det demografiske pres har myndighederne i de seneste år muret døre og vinduer til i de historiske Hutong-kvarterer for at tvinge hundredtusindvis af migranter ud af byen. Selvom Beijing i dag har bygget verdens største metrosystem, har metropolen nået sin absolutte grænse. Derfor bygger staten nu en helt ny, grøn og højteknologisk megaby, 100 kilometer mod syd, som på sigt skal huse hovedstadens overskydende befolkning, uddannelsesinstitutioner, regeringskontorer og meget andet.