Aldrig mere en 9. April – fra modstandskamp til StayBehind i Danmark
Tilmeld
Aldrig mere en 9. April – fra modstandskamp til StayBehind i Danmark
I 2013 går Birgitte Sejr Schlichtkrulll til Jyllands-Posten med sin historie om sin far, Arne Børge Sejr (1922-1998), der under Besættelsen havde været aktiv i modstandskampen. I 1941 begyndte han på Københavns Universitet og dannede sammen med andre konservative studerende, gruppen S.E. (Studenternes Efterretningstjeneste) og fra august -42 udkom bladet Studenternes Efterretningstjeneste regelmæssigt. I dec. -42 blev han efterlyst af dansk politi for illegal virksomhed, og måtte gå under jorden indtil sin flugt til Sverige i dec. 1943. Inden turen til Sverige iværksatte Sejr i oprettelsen af en regulær militær efterretningstjeneste, der blev ledet af offi-ciant Chr. Fries.
Efter befrielsen skrev Sejr en universitetsopgave på 180 s. om psykologisk krigsførelse, der i 1948 imponerede professor, dr.med. Erik Husfeldt så meget, at indholdet bliver selve grundlaget for ”Firmaet” - med Arne Sejr som leder. Et firma, der fra 1948 udfører efterretningsopgaver af antikom-munistisk tilsnit for både Generalstabens Efterretningssektion og CIA, herunder aflytning af DKP's næstformand, tidl. trafikminister Alfred Jensen fra 1952 til 1959.
Vi prøver at kaste lys over Arne Sejrs mange netværk, graver i hans kon-takter i regeringen og de danske partier, der muliggjorde et stay-behind-netværk med skjulte våbenlagre og tæt kontakt til udvalgte, gamle (borger-lige) frihedskæmpere og til chefen for den militære efterretningstjeneste H. M. Lunding. Kom russerne, var man klar til at bekæmpe dem med våben i hånd, - også efter Danmark atter var besat.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26200933
- Første møde:
- 25.11.26 kl. 19:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 140,00