Wennerströmaffæren – grådighed eller idealisme?

Wennerström-affæren, den hidtil mest alvorlige og højprofilerede sag om spionage mod Sverige.

Stig Wennerström blev officer i flåden i 1929, men overgik tidligt til luftvåbnet (oberst der i 1951). Han studerede russisk og tjente fra 1948 til 1952 som luftattaché ved den svenske ambassade i Moskva.

Ifølge hans egne oplysninger begyndte han derefter at levere efterretninger om vestmagternes militære udvikling til den sovjetiske militære efterret-ningstjeneste, GRU, mod betaling.

Han fortsatte sin informationsdeling fra 1952 til 1957 efter at være blevet overført som luftattaché til den svenske ambassade i Washington, D.C. Efterretningerne vedrørte primært luftfartsområdet. Han benægter, at han nogensinde har givet oplysninger om det svenske forsvar i løbet af sine år i Moskva og Washington.

I 1957 vendte Wennerström tilbage til Sverige og blev placeret ved den sven-ske væbnede styrkers kommandoekspedition. Fra denne centrale position blev spionagen nu primært rettet mod Sverige. Vigtige dele af den svenske krigsplanlægning, teknisk information om udviklingen af forsvarsmateriel, primært inden for luftvåbnet, såsom fly, kampkontrol- og missilsystemer samt signalefterretnings- og radiolinksystemer mv. blev overgivet til Sovjet-unionen sammen med hemmelige oplysninger af forsvarspolitisk karakter.

Säpo begyndte nu at mistænke Wennerström, og i 1961 blev han overført til Udenrigsministeriet, hvor hans muligheder for at spionere var mere be-grænsede. Han fortsatte dog sine ulovlige aktiviteter, hvilket førte til hans endelige afsløring og anholdelse i juni 1963.

Men kan vi afdække hans motiver for spionageaktiviteterne?