Besættelsen 1940-1945 – set i bakspejlet!

Besættelsen 1940-1945 – set i bakspejlet!

Af Tommy P. Christensen, Malmø

I 2025 er det 85 år siden, at Danmark oplevede begyndelsen på fem års tysk besættelse. Den historiske forskning lå længe under for frihedskæmpernes kamp mod de unge historikere, der blev anset for uvidende/uforstående i og med, at de jo ikke havde oplevet modstandskampen på deres egen krop!
Der udviklede sig da en konsensus, at modsætningen dansk-tysk måtte stå i fokus og danskheden betød, at størstedelen af det danske folk havde deltaget i frihedskampen – omend på forskellige måder og med forskellige opgaver, såsom at læse og videregive illegale blade – eller give tyskerne den kolde skulder.
Senere fokuserede historieskrivningen mere på de indre, danske konflikter i forholdet til besættelsesmagten og de der berigede sig på samarbejds-politikken. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Men samarbejdet med den tyske besættelsesmagt gav det lille kongerige nogle slemme ridser i den nationale selvfølelse – og det mærkes fortsat i debatten om de 5 onde år. I denne foredragsrække søger vi at kaste lys over noget af det der enten er overset, søgt fortiet eller måske bare gået i glemmebogen?

Onsdag den 24. september 2025
Kringsat af fjender - stormagterne kaster sig over Norden
(1939-40)

Besættelsen af Danmark var bestemt af Adolf Hitler, der behøvede en træde-sten til sin invasion af Norge, og Winston Churchill så behovet for at blokere den lukrative, svenske malmtransport til Hitler, såfremt den tyske krigs-maskine skulle svækkes afgørende.
Så sent som d. 23. august 1939 indgår Hitler og Josef Stalin pludselig en tysk-sovjetisk Ikke-angrebspagt (Molotov-Ribbentrop-pagten), der gav Nazitysk-land frie hænder til at angribe Polen, hvilket da også skete den 1. september 1939.
Ganske chokerende invaderede Sovjetunionen også de østlige dele af Polen d. 17. september 1939, og allerede den 28. september blev der i Moskva under-tegnet en ny grænseaftale, som betød at Sovjetunionen overgav dele af det sydøstlige Polen mellem Warszawa og Lublin (som Sovjetunionen netop havde erobret) til Tyskland, samtidig med at Tyskland anerkendte Litauen som sovjetisk interessesfære. En studehandel, der i slutningen af november suppleres med en russisk invasion af Finland.
Takket være den dansk-tyske ikke-angrebspagt af 24. juni 1939 håber det lille kongerige på, at vi trods Hitlers invasion af Tjekkoslovakiet i marts -39, og med en styrkelse af beredskabet (en indkaldelse af en dansk sikringsstyrke på 9.000 mand) kunne gentage kunsten fra Den 1. Verdenskrig – og redde vor neutralitet.
Vinterkrigen i Finland afsluttes med den finsk-russiske fred d. 13. marts 1940, og i det lille kongerige håber man atter, at krigen nu vil gå uden om de skandinaviske lande. Vi får den patetiske historie om Hæren der ikke måtte kæmpe - og kong Chr. X. og Stauning-regeringens muligheder for at imødegå en tysk overrumpling og valget: Under protest acceptere de tyske tropper, der allerede befandt sig i landet.

Vi borer i Kongehuset betydningsfulde rolle, hvor kongen Chr. X. stod sin bror, den norske konge, ganske nær, og hans søn Rico (kronprins Frederik), kronprinsens hustru, Ingrid, der bevarede kontakten til det svenske kongehus samt Prins Axel, der om morgenen d. 9. april returnerede fra forhandlinger i Berlin.

Onsdag den 8. oktober 2025
1941: Grænser for samarbejde?
Anti-Kominternpagten & Frikorps Danmark

Kommunistisk Internationale, DKP og Stalins bombemænd havde dansk politi i mellemkrigstiden brugt mange kræfter på af efterforske og få bekæmpet. Det var sket i et kollegialt samarbejde med nabolandenes politi. Men med den tyske besættelse var det ikke alle danske politifolks kop the, at samarbejde med Gestapo og udlevere tyske kommunister til Nazityskland.
Vi hører om den kontroversielle politifuldmægtig Vilhelm Leifer (1904-1993), der meget tidligt under besættelsen pillede sin gamle studiekammerat fra jura, Carl Madsen (1903-1978) ud af kommunistkartoteket.
Nazitysklands invasion af Stalins Sovjetunionen 22. juni 1941 indebar et krav til den danske regering om i Berlin at underskrive Anti-Kominternpagten. Det var i forbindelse med den tyske aggression bestemt ikke ønskværdigt for hverken samarbejdsregeringen eller den samlede rigsdag, så meget mere som kravet også var ledsaget af ønsket om at internere alle danske kommunister, også DKPs medlemmer af det danske folketing. Tilmed var der i lighed med Den Finske Vinterkrig også et ønske om, at se et dansk frikorps, der under dannebrog kæmpede mod Stalins styrker på østfronten. Vi ser nærmere på et par af de ledende, danske frivillige – og deres motiver.

Onsdag den 22. oktober 2025
Skiftedag 1942: Stauning dør – Vilhelm Buhl kommer til. Kongen styrter med sin hest og Christmas Møller kan høres på BBC

Den store landsfader Stauning (1873-1942), der havde stået fast ved roret og styret mod den samarbejdspolitik som han mente ville tjene det danske folk og Danmark bedst, døde d. 3. maj -42. Han blev fra Forum på Frederiksberg bisat i hvad Chr. X. betegnede som Statsminister Staunings Baalfærd en ikke-kirkelig ligbegængelse ledsaget af en vrimmel af røde faner. Yngre social-demokrater anede efterhånden, at det måtte være tid til at justere kursen under hensyn til krigens gang og den begyndende modstand.
Men arvefølgen lå fast, og Staunings selvskrevne arvtager var Wilhelm Buhl (1881-1954) og han valgte i de følgende måneder en mindre kursændring, der med hans egne ord blev karakteriseret som: Nok bøjelig, men ikke føjelig.
I oktober strammer besættelsesmagten kontrollen med en ny tysk øverst-kommanderende, general von Hanneken, der straks forlanger Jylland ryddet for danske tropper af hensyn til den jyske del af Atlanterhavsmuren. Mindre end en uge senere styrter rytterkongen på Esplanaden i København med sin hest, og regentskabet må overgå til kronprins Frederik. Chr. X. overlever, men hans morgenrideture må ophøre, og først d. 15. maj -43 kunne han med en anti-sabotagetale i radioen markere sin tilbagevenden til regeringsførelsen.
Det Konservative Folkepartis formand, 1932-39, J. Christmas Møller (1894-1948) var da blevet hjulpet til London, og d. 17. maj -43 hører man for første gang på BBC, at han taler til den danske befolkning. Samarbejdspolitikken er for alvor truet af modstandsbevægelsens fremgang, og i sommeren etableres Danmarks Frihedsråd.  Vi ser nærmere på dele af den danske modstands-bevægelses koryfæer, bevægelsens størrelse og sammensætning.

Onsdag den 5. november 2025
1943: Folketingsvalg, August-oprør og voldsom Øresundstrafik. Frihedsrådet og bombeterror på café Mokka d. 27/10

Flødeskumsfonten, Hitlers Kanariefugl eller Hitlers spisekammer var nogle af de mange etiketter, der er blevet klistret på det land i Europa, der fik den lempeligste behandling som et arisk land der kunne fremvises som et mønsterprotektorat i det fremtidige tusindårsrige efter Europas nyordning. Som noget ganske uhørt i et tysk-besat land afholdes der d. 23. marts 1943 folketingsvalg, og der registreres en rekordhøj valgdeltagelse (89,5 %) og de samarbejdende politiske partier får 94 % af de afgivne stemmer.
Men få måneder senere er holdningen tilsyneladende vendt i de større byers befolkning. Tyske udgangsforbud i sommervarmen og krav om danske sabotører skal dømmes efter tysk lov giver strejker og uro i flere større, danske byer (Esbjerg, Odense, Århus, Aalborg, Frederikshavn og København). Dels var kommunistiske aktivister blevet udsendt til flere byer, men det skal ikke undervurderes, at i juli indledes invasionen på Sicilien under general Eisenhower (10/7), og rygter samt meldinger om de Allieredes fremgang: Mussolini meldes arresteret, d. 25/7 og Rom erklæres for Åben By (14/8),  hvilket giver blod på tanden. Vi ser nærmere på kulminationen 29/8, trafikken over Øresund, Frihedsrådets rolle i begivenhederne og terror-angrebet på Café Mokka d. 27. oktober, der dræber fire, og lemlæster op mod 40, hovedsagligt danskere. 

Onsdag den 19. november 2025
1944: Sabotage og folkestrejke – D-dag i Normandiet og Operation Möwe

Interessant nok, antyder tal indsamlet i sommeren -43 af modstands-organisationen Ringen, at både i København og provinsen var 70 % af mændene, men kun 50 % af kvinderne, ubetinget tilhænger af sabotagerne. Samarbejdspolitikken havde mistet sin folkelige forankring og vi ser derfor på såvel sabotage-typer, som det tyske modstykke schalburgtager. Tilsvarende hører vi om stikkerlikvideringer og clearingmord.
Sommeren -44 får en større  sabotageaktion mod våbenfabrikationen på Industrisyndikatet i Københavns Frihavn til følge, at den rigsbefuldmægtig-ede Werner Best indfører udgangsforbud og forsamlingsforbud på mere end fem personer. Det medfører gå-tidligt-hjem-aktioner, startende på B&W i København, og i de sidste dage i juni kommer Folkestrejken - der provo-kerer værnemagten, som d. 6. juni -44 havde oplevet de Allieredes invasion i Normandiet (D-Day). Frihedsrådet fungerer som Situationens Generalstab  og politikerne bliver bevidst om, at man må nærme sig lederne i modstands-bevægelsen, hvis man ikke skal ende i et retsopgør, der omfatter de gamle samarbejdspolitikere.
I løbet af sommeren 1944 konstaterede tyskerne, at samarbejdet mellem det danske og tysk politi fungerede stadigt dårligere. Planen var, at begrænse antallet af bevæbnede, danske betjente især i København, Aarhus, Odense og Aalborg med mellem 2.000 og 3.000 mand. Det var ikke mindst de dårlige erfaringer fra Frankrig, der gjorde, at man ville forebygge modstanden fra politiet under en invasion. Den 19. september 1944 præcis kl. 11.00 gik aktionen i gang. Luftværnssirenerne blev sat i gang og betjente på stationerne blev interneret og efterfølgende sejlet til Tyskland. Dermed begyndte den politiløse tid i Danmark.

Onsdag den 3. december 2025
1945: Græske tilstande eller en samlingsregering – Danforce og hjælp fra Sverige, hvis tyskerne ikke kapitulerer. Bornholm og russerne

Efter det danske politi var taget af besættelsesmagten bredte lovløsheden sig, yderligere, og Danmark begyndte at minde om de andre tyskbesatte lande. Omkring 1/4 million tyske flygtninge anbringes i Danmark, og såvel skoler som offentlige haller indrettes til de fortrinsvis kvinder og børn samt gamle mænd, der i stor udstrækning kom på flugt fra Østpreussen og de østtyske Østersøbyer. Danske nazister og frihedskæmpere bekriger hinanden og ingen ved hvornår de tyske styrker vil kapitulere – eller kæmpende til sidste patron trække sig op i Norge.
I Sverige står tusinder af danske soldater klar til at blive sat ind, når den tyske overgivelse bliver sat i værk. Med hjælp fra Sverige skal de måske sættes ind i befrielsen af Danmark? Det prøver vi at afklare.
Fra starten af december -44 er der uro og generalstrejke i Athen, og i jule-dagene må Churchill og Anthony Eden (1897-1977) tage til Athen, da britiske styrker er i krig med de græske partisaner, der har andre planer for det befriede Grækenland end englænderne. En problemstilling, der også kan blive aktuel i Danmark (Græske tilstande), såfremt man ikke får etableret en samlingsregering – som også de Allierede ønsker det – mellem de danske modstandsgrupper og de gamle politikere.
I sidste instans bliver det Bornholm, der kommer til at blive en del af øst-fronten, da russerne ikke kun erobrer Berlin, men også rykker frem langs Østersøkysten med kurs mod Lübeck, der blev befriet af britiske tropper, d. 2. maj 1945.