Vækkelse i middelalderen - 6 Foredrag

Vækkelse i middelalderen
Forbilleder og grobund for individualisme og reformation

Vækkelse opstår når mennesker møder tidens udfordringer og lykkes med at skabe røre og fremgang i samfundet omkring dem. Middelalderen var fuld af igangsættere og vækkelse. I disse foredrag følges vækkelserne fra den katolske enhedskirkes dage og ind i de tanker og bevægelser, der formede reformationen og samfundsudviklingen i Europa videre frem.

I middelalderen var man grebet af ønsket om at bidrage til menneskenes frelse ved at træde i Jesu fodspor. Tanken var fælles arvegods, men gav også plads til, at det enkelte menneske kunne opfatte sig som personligt tiltalt og udfordret. Kristendommen krævede både trofasthed og tradition og forandringsparathed af de troende. Kravene fandtes allerede formuleret i biblen, hvor Gud og Jesus taler direkte til den enkelte og kræver både næstekærlighed og mission. Man kan sige at spændingen imellem mig og mine omgivelser løber som en frugtbar tråd igennem hele den kristne middelalder og videre frem.

Det giver mening at tale om en kristen enhedskultur i middelalderen, men også at lede efter tegn på forandring, fornyelse, opbrud og oprør inden for denne fælles horisont. Pesten og den senmiddelalderlige krise efterlod både vindere og tabere, og kristendommen fortsatte med at give gamle og nye svar på tidens udfordringer, mens både individet og staten krøb ud af middelalderens kristne svøb.

Kirken symboliserede fredshellighed, men kunne også opfattes som den store anstødssten, som kritikken haglede ned over fra tidens mest fromme og idealistiske mennesker som Frans af Assisi og Birgitta af Vadstena. Kritikken blev ikke mindre under reformationen, som i denne serie foredrag vil blive præsenteret som et europæisk og ikke et specielt dansk fænomen.

Mandag d. 29.september 2025
1. Dominik og kirkens forhold til kættere, byliv og videnskab
Dominik og hans få ledsagere dannede kirkens fortrop i Pyrenæerne, og senere gav han kirken et holdepunkt i forhold til kætterbevægelserne, borgerskabet i byerne og de tidlige universiteter. Dominik var optaget af læsningens indre liv, og han dannede bro imellem kirken og bykulturen og de lærdes samfund. I dominikanerordenen interesserede man sig for nye veje inden for pædagogik, jura og videnskab og for at være tilstede i de voksende byer med deres nødlidende mennesker og for mission i den nye verden

Mandag d. 13. oktober 2025
2. Frans af Assisi og kirkens problemer med fattigdom og fromhed
Frans ønskede at søge Gud i naturens ensomhed, men skabte også stærke fællesskaber af tiggerbrødre, der turde gå nye veje og kritisere al trang til storhed og magt i kirken. Frans var et ydmygt og sansende mennesker, der personligt trådte i Kristi fodspor og dermed højnede værdien af arbejde og ansvaret for alt levende. Frans stod fast på idealet om absolut fattigdom og har vedblivende været en sten i skoen og en stærk inspirationskilde inden for kristendommen. For Frans var alle mennesker brødre og søstre

Mandag d. 27. oktober 2025
3. Birgitta af Vadstena og hendes kritik af magtmisbrug og paven i Avignon
Birgitta var ikke en ydmyg jomfru, men en stærk matrone med en utrolig gennemslagskraft. Birgittas klosterorden blev ikke kæmpestor, men hendes angreb på paven i Avignon og hendes politiske radikalitet og kristne idealisme satte varige spor i den europæiske kultur. I sit eget liv brød Birgitta nyt land for kvinder ved at påtage sig rollen som pilgrim, samfundsrevser og prædikant. Birgittas opfattelse af kristendommen som et personligt anliggende bar brændstof til den europæiske forståelse af individet som en værdi i sig selv

Mandag d. 10. november 2025
4. Kvindernes plads i kirken som nonner, mystikere og beginer
I middelalderen skulle kvinderne blive i deres ægteskab eller inden for klostermurene. Man brød sig ikke om kvindelige udbryderkonger, men de hellige kvinder fandt alligevel forskellige veje ud i samfundet. Det gælder nonner som Hildegard af Bingen og Katarina af Sienna. For beginerne i Holland og Belgien lykkedes det endda at skabe en kollektiv feministisk livsform, der ikke lukkede de fromme, kristne kvinder inde i et kloster, men gav dem et virksomt arbejdsliv på delvis egne betingelser

Mandag d. 24. november 2025
5. Pest og samfundskrise og ansatser til reformation
Pesten i 1348 tegnede brudflader i både kirke og samfundsliv med et voldsomt udviklingspotentiale. Pesten skabte både vindere og tabere og nye samfundsidealer. Der udbrød bondeoprør, og også borgerne krævede politisk indflydelse og andel i magten. I kirken var vejen allerede banet for selvstændig og kritisk tænkning, og forløberne for reformationen Johan Wyclif og Jan Hus rystede pavekirken ved at bruge biblen som rettesnor og derudfra underkende kirkens ret til verdslig magt og til at give aflad

Mandag d. 8. december 2025
6. Reformation i Europa og eksempler på kvindernes andel i reformationen
Reformationens vigtigste tænkere og igangsættere var Luther og Calvin. Forskellen på disse to folkeledere var enorm f.eks. i synet på frelse, dommedag, nadveren og den enkeltes livsførelse og samfundets ret til kontrol med individerne. Pavekirken igangsatte en modreformation, men reformationen satte sig fast i Nordeuropa, hvor individualismen fik et nøk op ad samtidig med, at fyrstestaterne blev stærkere og mere centraliserede. I England opstod der kvindelige netværk til beskyttelse af den undertrykte katolicisme, som ligner den lærde og fromme bevægelse blandt adelskvinder i Danmark, som prægede den tidlige danske reformation. Her tænkes f.eks. på Mary Ward fra York og Birgitte Gøye fra Næstved

Fotografi:  ”Asylhammer” fra Durham Minster i Nordengland
En asylhammer er en hammer på en kirkedør, som man kan benytte, hvis man er på flugt fra myndighederne og håber på kirkens beskyttelse. Kirkens autonome ret til at beskytte forfulgte mennesker gjaldt i katolske lande i ”gamle dage”. Den katolske kirke i middelalderen gik ud fra, at den besad en guddommelig sandhed, der gav den ret til at stoppe konger og magthavere i deres voldsudøvelse, og derfor kunne konger også finde på at søge kirkeasyl, hvis de var forfulgt. Kirkens krav på fredshellighed kunne nemt slås i stykker, når der fandt magtmisbrug sted i kirken, og på den måde gravede den fælleseuropæiske kirke på lang sigt sin egen grav. Kirken var i praksis slet ikke hævet over kritik og kunne derfor ikke forsvare sig imod reformationens kritik af pavekirkens eneret på at repræsentere det guddommelige på jorden
Fotografi:  Cand.mag. Bodil Heiede. 2025

Mine foredragsserier hos AFO bygger på læsning, men også på et ønske om at befolke historien med levende mennesker med følelser og idealer og samfundssind. Mine erfaringer med formidling stammer fra museer som Vikingeskibsmuseet, Frederiksborg Slot og Rosenborg, fra mine mange år som gymnasielærer og de sidste års foredragsvirksomhed. Der dukker altid nogle spændende individer op i mine foredrag, og ofte kastes der lys over kvindeliv og kirkeliv uden, at det almentmenneskelige forsømmes. Jeg er på en måde altid på vej ud af eller ind i Danmark og går op i at finde sammenhænge på tværs af landegrænser. Jeg vil også gerne indflette små selvoplevede eksempler, så fornemmelsen af at historie er vedkommende for moderne mennesker hele tiden holdes i gang.