Glücksborgske dronninger - 6 foredrag
Tilmeld
Dronninger i det nye Danmark – 1863 til nu.
6 Glücksborgske dronninger
I 1863 kom en frisk gren af Danmark gamle kongefamilie på tronen. Den udvalgte prins Christian af Glücksborg blev kong Christian d. 9 af Danmark. Christian var gift med Louise og sammen havde de 6 børn, som blev begyndelse på det driftige glückborgske dynasti.
Prinser og prinsesser kom til verden i store mængder og tronarvinger til den danske trone blev leveret af kronprinsesserne, som giftede sig ind i slægten. Kronprinsesserne kom fra de nærmeste nabolande – Tyskland og Sverige. De var deres pligt som kommende dronninger bevidst - både omkring børn og deres status som dronninger “bag” deres mænd.
Der har indtil nu været 4 dronninger, gift med kronprinser og de har hver især bragt deres personlighed og baggrund med ind i rollen som dronning af Danmark. De blev alle påvirket af den tid som de levede i og samfundets oplevelse af en dronning – kongens hustru. Dette mønster blev brudt af dronning Margrethe, som blev regent i 1972, da hun ikke havde nogle brødre - hun bragte nyt blod ind i slægten med sit ægteskab med en fransk greve og kom i kraft af sit regentskab til at sætte hele nye rammer for dronningerollen i Danmark.
I 2024 abdicerede dronning Margrethe pga sygdom og gav plads for sin søn Frederik d. 10 og hans hustru kronprinsesse Mary. Dronning Mary skal nu bringe dronningerollen ind i det 21.århundrede.
Denne foredragsrække handler disse kvinder som blev dronninger i Danmark fra 1863. Deres familebaggrund, deres forhold til mand og børn og deres rolle i det danske samfund. Et samfund som i deres tid blev rigt, demokratisk og rummeligt, men også oplevede økonomiske og politiske kriser og krige.
Dronninger i det nye Danmark – 1863 til nu.
Foredragene er med billeder og musik og afholdes af Kulturhistoriker Lisa Elsbøll
Onsdag d. 30. september 2026 kl. 10-12
Louise, prinsesse af Hessen – Kessel (1817 – 1898)
Gift med den senere Christian d. 9 i 1842. Født i Hessen, men opvokset i København, da hendes far var officer i den danske hær. Hun havde et godt ægteskab og fik 6 børn som alle opnåede at blive gift ind i væsentlige europæiske fyrstehuse. Hun var meget smuk, elegant og intrigant - måske? Historien om en dronning som fik ry som kongelig “Giftekniv”
Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 10-12
Louise (Lovisa), prinsesse af Sverige (1851 – 1926)
Gift med den senere Frederik d. 8 i 1869. Den unge svenske prinsesse, som kom til det danske hof og aldrig blev en del af sin danske familie. Hun var høj, klodset og indadvendt. Hendes ægteskab var produktivt – det blev til 8 børn, som hun opdrog med strenghed. Hun var velbegavet, personlig velhaven og med årene dybt religiøs, men måske bedraget af Frederik?
Historien om dronningen, hvis mand måske døde på et bordel i Hamborg
Onsdag d. 21. oktober 2026 kl. 10-12
Alexandrine, hertuginde af Mecklenburg – Schwerin (1879 – 1952)
Gift med den senere Christian d. 10 i 1898. Hun voksede op i Schwerin og Cannes. Hun mødte sin danske prins og officer i Cannes og her blev hun som 18-årige gift med sin soldat. Hun blev aldrig et stil ikon, men var stilig ved siden af den høje konge. Det blev til 2 drenge, “husmoder” på slottet og mange rejser rundt i hele kongeriget. Hun synes at kende sin plads bag kongen?
Historien om dronningen som opdrog Danmarks første moderne konge.
Onsdag d. 4. november 2026 kl. 10-12
Ingrid, prinsesse af Sverige (1910 – 2000)
Gift med den senere Frederik d. 9 i 1935. Det var en veluddannet, moden og elegant svensk prinsesse Frederik bragte hjem til Danmark. Det blev til 3 små prinsesser, en modernisering af det danske hof både mentalt og fysisk. Hun medbragte blomster, penge og ansvarlighed. Hun stod ikke bag sin mand, men ved siden af. Var hun skaber af det nye dansk kongehus?
Historien om dronningen som var Danmarks første moderne dronning.
Onsdag d. 18. november 2026 kl. 10-12
Margrethe, prinsesse af Danmark (1940 -
Født som prinsesse, men fra 1953 tronfølger efter sin far. I 1967 gift med sin franske greve Henrí og de fik 2 sønner. I 1972 ændres alt – hun bliver dronning. Hun var veluddannet, kunstner og ny i et job uden en dækkende jobbeskrivelse. Hun kom til at skabe sin egen rolle på godt og ondt. Hendes ægtefælle og børn skulle gå bagved, hun skulle lægge stilen for kongehuset ind i det 21.århundrede langt fra 1863. Efter 52 år på tronen abdicerede hun til fordel for sin søn F.!0 og passer nu sit helbred, sin kunst og i mindre omfang offentlige pligter. Kom kongehuset helt med ind i det 21. århundrede?
Historien om dronningen, som blev det nye Danmarks første kvindelige regent.
Onsdag d. 25. november 2026 kl 10-12
Mary Elizabeth Donaldson (1972 –
Født i Tasmanien, Australien, som yngste barn i en akademisk familie indvandret fra Edinburgh. Uddannet indenfor økonomi, markedsføring og reklame. Mødte i år 2000, under olympiaden i Sydney, kronprins Frederik og blev ved deres bryllup 14.maj 2004 kronprinsesse af Danmark. De har nu 4 børn - en moderne børnefamilie. Hun har god folkelig kontakt igennem sport og væsentlige mærkesager omkring børn og kvinder. Hun er et billede på en stærk selvstændig kvinde, som står sammen med sin mand om at fastholde kongehuset i de hurtigt skiftende tider. Kan kongehuset følge med?
Historien om dronningen, som blev den første borgerlige kvinde på tronen i Danmark.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26200970
- Første møde:
- 30.09.26 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 25.11.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 6
- Lektioner:
- 12
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 760,00
- Nedsat betaling
- DKK 665,00