Sommerhøjskole 2026

Sommerhøjskole

SOMMERHØJSKOLE 2026

Landbruget & livet på landet

- gennem tusind år (1026-2026)

Dette års tema for Sommerhøjskolen er:

Landbruget & livet på landet - gennem tusind år

Allerede nu kan vi godt love at det atter bliver en helt igennem fantastisk og oplevelsesrig uge!

Vi starter hver dag med morgenmad og fællessang.

Foredrag, rundvisninger, oplevelser, kaffe/te, morgenbrød, frokost inkl. drikkevarer, eftermiddagskaffe med kage, undervisningsmaterialer, busture, entreer m.m.

er inkluderet i prisen på årets sommerhøjskole!

Dette års sommerhøjskole tager os ned i Historiens muld, for at se nærmere på de mange hundrede år, hvor landbruget og landbolivet var alfa og omega for de

fleste danskere. Jordens opdyrkning, at så og høste, samt dyrenes røgt og pleje gjorde forskellen mellem velstand eller armod i det gamle landbrugssamfund.

Gennem en uge bevæger vi os fra trælle og fæstebønder, over Kirke, Konge og

Adel, til landbrugsreformer, andelsbevægelsen og folkehøjskoler, for at ende i vore dages industrilandbrug og stadigt stigende jordpriser.

Endelig ser vi nærmere på den danske fødevareforsyningssikkerhed i en tid med trusler vendt mod fred og frihed samt en krig i Europa, der for længst har

rundet de ti år for den førte russiske invasion (Krim) i 2014.

Sommerhøjskolens idé er, at du deltager i en uges aktiviteter, ligesom på en højskole og samtidig bor hjemme.

Sommerhøjskolen er en vekselvirkning mellem sang, foredrag, debatter, heldagsture, god mad og hyggeligt samvær.

Her vil du få gode muligheder for at møde andre i et positivt, socialt fællesskab

Vi starter hver dag kl. 9.00 med morgenbrød og fællessang.

Dagen afsluttes ca. kl. 15.30 (undtagen onsdag & fredag).

Der serveres hver dag en spændende frokost med drikkevarer.

Der udleveres et fyldigt kursusmateriale, udarbejdet af den gennemgående

kursusleder, kulturhistorikeren Tommy P. Christensen, Malmø.

Glæd dig til en helt igennem fantastisk og oplevelsesrig uge!

Program for ugen:

Mandag d. 27. juli:

09.00-09.30 Morgenmad & Fællessang

09.30-10.00 Velkomst, præsentation af undervisere og kursister.

Introduktion til årets tema: Landbruget og livet på landet - gennem tusind år

10.00-12.00 Formiddagens foredrag ved Tommy P. Christensen, Malmø:

Vi får et introduktionsforedrag til året 1026, Slaget ved Helge å og datidens landboliv. Om trældom og frie stormænd. Tid for spørgsmål.

12.00-13.00 Frokost

13.00-15.00 Landsbyliv og landsbyfællesskab under Kirkevældet, Reformationstiden og Enevælden.

– foredrag ved Tommy P. Christensen, Malmø.

Vi ser på flere hundrede års landsbyliv i Danmark. I 1682 fandtes over 5.000 landsbyer med mindst tre gårde – dog ingen på Bornholm.

Fokus er på fæstebondens liv og på Østdanmark, herunder skattetryk og hartkorn i 1688.

15.00-15.30 Eftermiddagskaffe, hyggeligt samvær og afrunding på dagen

Tirsdag d. 28. Juli:

09.00-09.30 Morgenmad & Fællessang

09.30-12.00 Den lange fred, 1720-1814 - landbruget og de store landboreformer – foredrag ved Tommy P. Christensen, Malmø.

De store landboreformer opløste landsbyfællesskabet, samlede gårdenes jord og flyttede ca. 15.000 gårde ud. Mange fæstebønder blev selvejere

– begyndelsen på Danmarks landbrugsrevolution.

12.00-13.00 Frokost

13.00-15.00 Den nye tids kvinder på landet.

- foredrag ved kulturhistoriker Lisa Elsbøll.

Allerede i 1799 spurgte man, hvorfor det var så svært at holde tjenestefolk. Tyendets oprør satte fokus på kvinders arbejdsvilkår,

flugten fra landet til byerne, tyendeloven, skudsmålsbogen og kampen for stemmeret. Dagen afsluttes med kaffe og hyggeligt samvær.

15.00-15.30 Eftermiddagskaffe, hyggeligt samvær og afrunding på dagen

Onsdag d. 29. juli:

Heldagsudflugt: Rewentlov og de gamle huse

08.30-09.00 Morgenmad & Fællessang

09.00 Afgang fra Næstved

20.00 Hjemkomst til Næstved

Vi besøger Reventlow-Museet på herregården Pederstrup, smukt beliggende ved de såkaldte Lollandske Alper omgivet af park, skove og søer.

Herregården var hjem for greve og statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow, en af hovedkræfterne bag de danske landboreformer.

Den klassicistiske hovedbygning er ført tilbage til sin oprindelige skikkelse fra begyndelsen af 1800-tallet og rummer i dag et museum med portrætter,

genstande og fortællinger om livet blandt herskab og tjenestefolk for 200 år siden.

Vi får en guidet rundvisning og oplever også den romantiske park med gamle træer og skjulte kroge.

Efter besøget spiser vi frokost på et lokalt spisested, inden turen fortsætter til De Gamle Huse i Maribo. Her rejser vi 200 år tilbage i tiden i et frilandsmuseum med autentiske stråtækte bindingsværkshuse, gamle haver og et af Danmarks ældst bevarede husmandssteder, opført på Pederstrups jorder.

Sidst på eftermiddagen kører vi videre til et smukt sted, hvor vi nyder aftensmad, inden turen går tilbage til Næstved.

Torsdag d. 30. juli:

09.00-09.30 Morgenmad & Fællessang

09.30-12.00 Landbruget under forandring og to verdenskrige – foredrag ved Tommy P. Christensen, Malmø.

Landboreformerne fik stor betydning for 1800- og 1900-tallets landbrug. Gårdmænd og husmænd blev gradvist en del af en mere moderne,

kapitalistisk samfundsform, hvor især husmændene kæmpede for at overleve gennem hårdt arbejde og små jordlodder – ofte som statshusmandsbrug fra 1920’erne.

12.00-13.00 Frokost

13.00-15.00 Andelsbevægelse og mekanisering – foredrag ved Tommy P. Christensen, Malmø.

Landbruget blev anset som landets vigtigste erhverv, men i mellemkrigstiden opstod tydelige modsætninger mellem store kornproducenter og mindre

brug med animalsk produktion. Andelsbevægelsen fik stor betydning og voksede kraftigt fra 1860’erne med mejerier, slagterier og fælles indkøb.

15.00-15.30 Eftermiddagskaffe, hyggeligt samvær og afrunding på dagen

Fredag d. 31. juli:

Halvdagsudflugt - Sorø kloster, frokost og farvel

09.00-09.30 Morgenmad & Fællessang

09.30-11.00 Opsummering ved Tommy P. Christensen

Efter 1945 blev dansk landbrug grundlæggende forandret. Mekanisering, strukturændringer og specialisering førte til færre og større bedrifter,

stigende gæld og brug af pesticider. Med EU, landbrugsstøtte og international kapital er ejerskabet i dag i opbrud, mens landbrugets andel af

BNP er faldet til 2–3 %. Spørgsmålet er: Hvad skal der blive af dansk landbrug?

11.30 Afgang fra Næstved mod Sorø

12.00 Frokost - Vi holder ind på et hyggeligt spisested

13.30 Ankomst Sorø Klosterkirke ved Søren Fahnøe

16.30 Eftermiddagskaffe og Muffiner ved bussen

17.30 Hjemkomst i Næstved

17.30-18.00 Afrunding på ugen og tak for denne gang. Der serveres en lille forfriskning. Vi skåler for gode minder, klogere hoveder og stærkere fællesskab

– og sender sommerhøjskolen 2026 godt af sted.

Dagens halvdagsudflugt går til smukke Sorø, centralt beliggende på Sjælland og omgivet af søer, natur og markante historiske bygninger. Turens højdepunkt er Sorø Klosterkirke, som ligger smukt ved søen og i nærheden af Sorø Akademi.

Vi starter udflugten sidst på formiddagen og kører mod Midtsjælland. Undervejs nyder vi en dejlig frokost, inden vi fortsætter til klosterkirken, hvor vi får en guidet rundvisning med fortællinger om klostrets lange historie.

Sorø Kloster blev grundlagt i 1142 af Skjalm Hvides slægt og blev i 1162 reformeret til et cistercienserkloster. Klostret voksede til at blive et af Danmarks rigeste, og efter Reformationen blev stedet i 1586 omdannet til en kostskole – det senere Sorø Akademi.

Praktiske oplysninger:

Sommerhøjskolen 2026 afholdes i Musikstalden på Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Du deltager i alle ugens aktiviteter, som på en højskole og samtidig bor du hjemme.

Aktiviteterne er tilrettelagt så alle kan være med og få et udbytte af ugen.

Er du gangbesværet eller bruger rollator, Er der også mulighed for at få støtte til og fra udflugtsmålene.

Kursus pris: kr. 3.960,- Pensionister fra Næstved kr. 3.465,-

Prisen inkluderer: Morgenmad, Kaffe/the og øvrige drikkevarer (hele dagen), frokost, eftermiddagskaffe med kage, undervisningsmaterialer, foredrag, busture, rundvisninger, udflugter, billetter guider mv.

For yderligere oplysninger:

Kontakt Connie Skov Hansen tlf.: 20 40 42 10

Tilmelding og yderligere information:

Sommerhøjskolen afholdes i Musikstalden (14a) på Grønnegade Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Holdnummer: 26100999

OBS der kan forekomme ændringer

Print brochure for hele ugen her: Sommerhøjskole 2026

Undervisningssted

Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
Musikstalden

Praktisk information

Hold nr:
26100999
Første møde:
27.07.26 kl. 09:00
Sidste møde:
31.07.26 kl. 08:30
Mødegange:
5
Lektioner:
50

Pris

Fuldt betalende
DKK 3960,00
Nedsat betaling
DKK 3465,00
  • Mandag 27.07.26 kl. 09:00 - 15:30

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

  • Tirsdag 28.07.26 kl. 09:00 - 15:30

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

  • Onsdag 29.07.26 kl. 09:00 - 20:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

  • Torsdag 30.07.26 kl. 09:00 - 15:30

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

  • Fredag 31.07.26 kl. 08:30 - 18:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

Tommy P. Christensen