Kringsat af fjender - stormagterne kaster sig over Norden(1939-40)

Kringsat af fjender - stormagterne kaster sig over Norden
(1939-40)

Besættelsen af Danmark var bestemt af Adolf Hitler, der behøvede en træde-sten til sin invasion af Norge, og Winston Churchill så behovet for at blokere den lukrative, svenske malmtransport til Hitler, såfremt den tyske krigs-maskine skulle svækkes afgørende.
Så sent som d. 23. august 1939 indgår Hitler og Josef Stalin pludselig en tysk-sovjetisk Ikke-angrebspagt (Molotov-Ribbentrop-pagten), der gav Nazitysk-land frie hænder til at angribe Polen, hvilket da også skete den 1. september 1939.
Ganske chokerende invaderede Sovjetunionen også de østlige dele af Polen d. 17. september 1939, og allerede den 28. september blev der i Moskva under-tegnet en ny grænseaftale, som betød at Sovjetunionen overgav dele af det sydøstlige Polen mellem Warszawa og Lublin (som Sovjetunionen netop havde erobret) til Tyskland, samtidig med at Tyskland anerkendte Litauen som sovjetisk interessesfære. En studehandel, der i slutningen af november suppleres med en russisk invasion af Finland.
Takket være den dansk-tyske ikke-angrebspagt af 24. juni 1939 håber det lille kongerige på, at vi trods Hitlers invasion af Tjekkoslovakiet i marts -39, og med en styrkelse af beredskabet (en indkaldelse af en dansk sikringsstyrke på 9.000 mand) kunne gentage kunsten fra Den 1. Verdenskrig – og redde vor neutralitet.
Vinterkrigen i Finland afsluttes med den finsk-russiske fred d. 13. marts 1940, og i det lille kongerige håber man atter, at krigen nu vil gå uden om de skandinaviske lande. Vi får den patetiske historie om Hæren der ikke måtte kæmpe - og kong Chr. X. og Stauning-regeringens muligheder for at imødegå en tysk overrumpling og valget: Under protest acceptere de tyske tropper, der allerede befandt sig i landet.

Vi borer i Kongehuset betydningsfulde rolle, hvor kongen Chr. X. stod sin bror, den norske konge, ganske nær, og hans søn Rico (kronprins Frederik), kronprinsens hustru, Ingrid, der bevarede kontakten til det svenske kongehus samt Prins Axel, der om morgenen d. 9. april returnerede fra forhandlinger i Berlin.

I 2025 er det 85 år siden, at Danmark oplevede begyndelsen på fem års tysk besættelse. Den historiske forskning lå længe under for frihedskæmpernes kamp mod de unge historikere, der blev anset for uvidende/uforstående i og med, at de jo ikke havde oplevet modstandskampen på deres egen krop!
Der udviklede sig da en konsensus, at modsætningen dansk-tysk måtte stå i fokus og danskheden betød, at størstedelen af det danske folk havde deltaget i frihedskampen – omend på forskellige måder og med forskellige opgaver, såsom at læse og videregive illegale blade – eller give tyskerne den kolde skulder.
Senere fokuserede historieskrivningen mere på de indre, danske konflikter i forholdet til besættelsesmagten og de der berigede sig på samarbejds-politikken. Mange bakkede op om samarbejdspolitikken, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Men samarbejdet med den tyske besættelsesmagt gav det lille kongerige nogle slemme ridser i den nationale selvfølelse – og det mærkes fortsat i debatten om de 5 onde år. I denne foredragsrække søger vi at kaste lys over noget af det der enten er overset, søgt fortiet eller måske bare gået i glemmebogen?