Michael Linden-Vørnle - 6 foredrag

astrofysik, foredrag om rummet, Michael Linden Vørnle, rumforskning, planeter, u

Michael Linden Vørnle - 6 foredrag

Tilbage til Månen
22. oktober 2026

I april i år gennemførte NASA succesfuldt Artemis II-missionen, der for første gang siden december 1972 bragte mennesker ud til Månen - dog uden at lande. I de kommende år er det planen, at mennesker igen skal sætte fod på vores nærmeste nabo i rummet, og der skal bygges månebaser. I foredraget vil Michael fortælle om de aktuelle og fremtidige planer for Månen samt om det kapløb, der i disse år udfolder sig mellem USA og Kina.


Venus – Jordens søsterplanet
19. november 2026

Planeten Venus er Jordens nærmeste nabo, men den er ikke let at studere, da den altid er indhyllet i tætte skyer lavet af svovlsyredråber. Rumsonder har dog gjort det muligt at lære mere om denne mystiske klode, der har en meget tæt atmosfære og en løbsk drivhuseffekt, som gør planeten til et ekstremt varmt og ugæstfrit sted. I foredraget vil Michael fortælle om planeten og om dens egenskaber sammenlignet med de øvrige indre planeter: Merkur, Jorden og Mars.

 
Mælkevejen - vores stjerneby
17. december 2026
Galaksen Mælkevejen er vores hjem i det meget store - måske uendelige - univers. Som andre galakser består Mælkevejen af stjerner, gas, støv og store mængder usynligt mørkt stof. Mælkevejen huser også et supertungt sort hul i sit indre og er det ene af tre store medlemmer af en lokal samling af galakse kaldet Den Lokale Gruppe. I foredraget vil Michael fortælle om vores aktuelle viden om Mælkevejen og hvordan vi udforsker vores egen stjerneby.


Voyager - den lange rejse
11. februar 2027
I 1977 opsendte NASA de to Voyager-rumsonder for at undersøge Solsystemets to største planeter: Jupiter og Saturn. Den ene af sonderne - Voyager 2 - besøgte også planeterne Uranus og Neptun. Nu 50 år efter er begge rumsonder stadig i live og sender data tilbage til Jorden fra rummet mellem stjernerne - det interstellare rum. I foredraget vil Michael fortælle om Voyager-sondernes lange rejse og de resultater, de har leveret.

 
Det energirige univers
11. marts 2027
Den mest energirige form for lys vi kender kaldes for røntgen- og gammastråler. Her på Jorden møder vi normalt ikke den form for stråling, men i rummet er der mange, meget ekstreme fænomener, der frembringer røntgen- og gammastråling – fx voldsomme udbrud fra Solen, eksploderende stjerner og sorte huller. I foredraget vil Michael fortælle om det energirige univers og hvordan vi studerer det – bl.a. med det danske rumeksperiment ASIM.

 
Kæmpeteleskoper
15. april 2027
Flere steder på Jorden står enorme teleskoper på høje bjergtinder og fungerer som astronomernes gigantiske øjne mod himlen. Bl.a. Chile er hjemsted for store observatorier og flere er på vej. Det Europæiske Syd Observatorium (ESO) som Danmark er medlem af, bygger i disse år verdens største teleskop i Chile. I foredraget vil Michael fortælle om nutidens og fremtidens kæmpeteleskoper, hvordan de virker og hvilke forventninger vi har til de resultater, de kan producere.


Undervisningssted

Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
Musikstalden

Praktisk information

Hold nr:
26200950
Første møde:
22.10.26 kl. 19:00
Sidste møde:
15.04.27 kl. 19:00
Mødegange:
6
Lektioner:
12

Pris

Fuldt betalende
DKK 760,00
Nedsat betaling
DKK 665,00
  • Torsdag 22.10.26 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

  • Torsdag 19.11.26 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

  • Torsdag 17.12.26 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

  • Torsdag 11.02.27 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

  • Torsdag 11.03.27 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

  • Torsdag 15.04.27 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

Michael Linden-Vørnle

Michael Linden-Vørnle

Astrofysiker (ph.d.) og chefkonsulent

DTU Space – Institut for Rumforskning og -teknologi