Bevægelse og Balance
Tilmeld
Bevægelse og Balance
Dette hold er til dig, der måske har gigt, kræft eller anden sygdom eller senfølger af en sygdom. Det kan også være, at din krop er overbelastet af stillesiddende arbejde eller hårdt fysisk arbejde eller andet. Det er et hensyntagende hold, hvor vi laver blid bevægelse, åndedrætsøvelser, dybdeafspænding, små meditationer og refleksionsøvelser.
På dette forløb vil du opleve, at det er dit frirum til at mærke dig selv, din krop, dit sind og dit hjerte. En tid til fordybelse og væren uden præstation. Når vi sætter tempoet ned, er det muligt at mærke vores krops signaler og behov og lytte til dem og bevidst kunne vælge det næste skridt.
Det er en tid til at fylde dig selv op positivt og kærligt og hjælpe din krop i balance. Med den blide bevægelse og nærværet vi giver os selv, vil vi nemmere kunne være i nuet med accept af det, der er.
Du kan opleve, at du får en mere fri bevægelighed, mere balance, bliver mere smidig og blød, større kontakt mellem krop og sind, dybere åndedræt, ro, vitalitet og større accept.
Øvelserne foregår siddende, stående og liggende og du har mulighed for at lave de siddende øvelser på en stol.
Alt er en invitation og du kan justere, dosere og hvile undervejs i et program. Der er ikke noget burde, skulle - det vigtigste er, at du lytter til dig selv og din krop.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Namasté
Henriette
Du kan læse mere på:
Medbring: Yogamåtte og et tæppe
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26204095
- Første møde:
- 11.11.26 kl. 11:30
- Sidste møde:
- 27.01.27 kl. 11:30
- Mødegange:
- 10
- Lektioner:
- 20
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 1080,00
- Nedsat betaling
- DKK 945,00