Hjernegymnastik – bevægelse der gør hverdagen lettere
Tilmeld
Hjernegymnastik – bevægelse der gør hverdagen lettere (hensyntagende hold)
Når din hjerne fungerer godt, bliver alt lettere!
De bevægelser vi laver på dette hold, er bl.a. designet til at:
- Gøre det lettere at koordinere bevægelserne i kroppen
- Forbedre din rumfornemmelse
- Forbedre din evne til at koncentrere dig
- Skabe afspænding i centralnervesystemet
- Øge din opmærksomhed og aktivere din hukommelse
- Øge din energi
- Forbedre din balance
På dette hold laver vi øvelser, der traditionelt bruges i indlærings-kinesiologien og til at styrke og genoprette balancen mellem de to hjernehalvdele. Den balance er meget central for at du fungerer godt i hverdagen – den påvirker alt fra din motorik, din evne til at lytte, tale, forstå og til at løse komplekse opgaver.
Hver gang vil der være bevægelser der giver energi, hjælper de to hjernehalvdele til at arbejde sammen og øvelser der afspænder nervesystemet.
Bevægelserne kan foregå siddende, stående eller liggende og der vil blive taget hensyn til dine skavanker.
Kinesiologien bliv udviklet i 60’erne af amerikanske kiropraktorer, der kombinerede vestens viden om muskler, organer og nervesystem med østens viden om kroppens energi flow. Det afspejler sig i øvelserne på dette hold, som kan variere fra massage af specifikke akupressur-punkter, berøring af neuro-vaskulære punkter til bevægelser der minder mere om almindelig gymnastik, som fx krydsbevægelser.
Vigtigt: Medbring en flaske vand og vær iført behageligt tøj
Du bliver undervist af Hanne Roulund – erfaren kinesiolog, Fascial Flow® underviser og behandler. Kontakt Hanne på tlf. 5376 0888
Læs mere om Hanne på hendes hjemmeside:
https://Livsbobler.dk/
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26204297-1
- Første møde:
- 17.11.26 kl. 13:00
- Sidste møde:
- 26.01.27 kl. 13:00
- Mødegange:
- 10
- Lektioner:
- 20
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 1080,00
- Nedsat betaling
- DKK 945,00